‘The Maze Runner’ nyt

Der er efterhånden kommet en lang række billeder til ‘The Maze Runner’, og nu efter holdet har besøgt Comic Con, synes jeg det er tid, til en lille opsamling på det hele.

Først lige kort om filmen: ‘The Maze Runner’ er filmatiseringen af James Dashners bog af samme navn. Det er første bog i en trilogi, og handler om en række unge drenge, som er fanget inde i en labyrint, og intet kan huske om deres liv før de endte dér. Hver måned kommer en ny dreng til labyrinten, og de unge har skabt et helt samfund i labyrintens midte, imens de forsøger at finde en vej ud. Trailer til filmen kan ses her.

Filmen har et ungt cast, som består af skuespillere i starten af 20’erne. Filmens hovedrolle Thomas spilles af (søde) Dylan O’Brien, bedst kendt for Tv-serien ‘Teen Wolf’. Rollen “Gally” spilles af engelske Will Poulter, som har spillet med i ‘We’re The Millers’ og i 2014 vandt en Rising Star BAFTA-pris. Også skuespilleren som spillede den nuttede lille dreng fra ‘Love Actually’, Thomas Brodie-Sangster (Nu 24, whut, og ligner altså stadig en lille dreng) har en af de store roller som Newt, i filmen.

Okay: Først og fremmest, er der lige kommet en ny plakat til filmen!

The Maze runner plakat

Personligt bryder jeg mig ikke om den mærkelige komposition. Synes ikke plakaten gør filmen noget godt – Jeg er klart vildere med den første plakat, som er meget mere enkel og skræmmende.

Og som sagt, er der dukket en laaaang række af billeder op fra filmen, omkring 50 forskellige. På filmens hjemmeside deler de især billeder som er blevet redigeret og fået tilføjet citater (altså ikke redigeret af fans, men promotion stills). Dem kan I selv tjekke ud der, ved at rulle lidt ned af siden. Herunder kan I se de fleste af de “uredigerede” filmbilleder 😉

[raw]

no images were found

[/raw]

 

Og så er der også kommet 5 helt nye billeder her i lørdags. De kan ses i galleriet nedenfor. Det sidste billede er dog ikke fra ‘The Maze Runner’. På trods af at ‘The Maze Runner’ ikke har haft premiere endnu, viste de nemlig til Comic Con allerede concept art til den næste film i serien, ‘The Scorch Trials’. De er altså allerede i fuld gang med at filmatisere den anden bog i James Dashners trilogi.

[raw]

no images were found

[/raw]

 

Og så kan vi se frem til en nye trailer, som meget gerne skulle dukke op i morgen. Wuhu!

‘The Maze Runner’ har premiere den 18 september.