The Rock deler billede fra ‘Fast and Furious’ spinoff

Læn dig tilbage i sædet, tag selen på og gør klar til endnu et vildt eventyr. Denne gang er det dog ikke alle karaktererne, der vender tilbage. Denne spin-off til serien har nemlig fokus på Luke Hobbs, politibetjenten. Dwayne ‘The Rock’ Johnsons ønske om at få sin egen spin-off er endelig gået i opfyldelse. Man kan ikke bebrejde filmselskabet, da ‘The Rock” er en omvandrende pengemaskine med muskler. Der er ingen tvivl om, at denne spinoff film nok skal få succes. Hobbs er dog ikke den eneste karakter, der vender tilbage. Jason Statham, der spiller Deckhard Shaw, er også med i den kommende film.

Der vides ikke noget om plottet endnu, dog regner man med at Idris Elba skal spille med i filmen. Selvom optagelserne først lige er gået i gang, har filmen skabt konflikter. Det rygtes at nogle af ‘The Rock’s kollegaer fra de andre ‘Fast & Furious’ film ikke er glade for den kommende spinoff, da den har forsinket den næste ‘Fast & Furious’ film med et år.

Filmen får premiere d. 2 august 2019