Jeg følger ikke med i mange serier, men Sherlock Holmes serien med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman har jeg altid fulgt med stor fornøjelse.
Der er langt mellem nyheder om den moderne Sherlock, og endnu længere mellem sæsonerne. Men nu er det blevet offentliggjort at Toby Jones, som bl.a. er kendt for sine roller i Hunger Games-filmene og som Doctor Zola i Captain America-filmene (Og som Dobby’s stemme i Harry Potter), vil være blandt sæsonens fjender til Sherlock. Selvom det ellers blev kraftigt antydet at Moriarty ville vende tilbage som den store rival, ser det ud til at han (om ikke andet) vil få selskab af den ukendte rival, som spilles af Toby Jones.
For vi ved ikke hvem Toby Jones præcis skal spille, men med-skaber Steven Moffat bekræfter dog at det er en person man har hørt om ved at sige: ‘Delighted to have Toby Jones on board, bringing to life one of Doyle’s finest villains.’
Optagelserne er i gang til 4. sæson af ‘Sherlock’, og kommer eftersigende i starten af 2017.
Billeder fra IMDb.com


