Nordisk Film

Trine Dyrholm har hovedrollen i nyt drama

Optagelserne til Michael Noers spændende drama, med Trine Dyrholm i hovedrollen, er netop afsluttet.

Efter filmene Før Frosten (2018), Nøgle Hus Spejl (2015), Papillion (2017), Nordvest (2013) og hans stærkt anmelderroste debutfilm R (2010) er den prisvindende instruktør Michael Noer netop vendt hjem fra Estland efter seks ugers filmoptagelser til sit nye spændingsdrama, som har fået arbejdstitlen ‘Birthday Girl’. 

HANDLINGEN

‘Birthday Girl’ foregår ombord på en cruiseliner på vej til Caribien. Den 42-årige Nanna har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde på et cruiseophold – en rigtig mor-datter oplevelse – for at fejre Cilles 18-års fødselsdag. Forventningerne er høje, og de har sammen lagt store planer for dagene om bord på cruiseren. Men allerede den første aften forvandles drømmeferien til et mareridt. Dagen derpå vågner Nanna og opdager, at Cille er forsvundet og panikken breder sig. Da hun endelig bliver fundet, står det klart for Nanna, hvad der er sket. Cille er blevet voldtaget, men hun husker intet fra natten. Nanna forlanger at sagen skal anmeldes og undersøges, men hun indser hurtigt, at hvis retfærdigheden skal ske fyldest, så må hun må tage sagen i egen hånd. 

‘Birthday Girl’ distribueres af Nordisk Film Distribution og forventes at få premiere i foråret 2023. 

 

More Stories
Booksmart. Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein. Filmpuls.dk
Filmanmeldelse: Booksmart