Dokumentaren ’The Culture High’ giver dig en unik mulighed for dette, og du kan få en smagsprøve ved at trykke på traileren øverst i dette post.
Med superstjerner som bl.a. sir Richard Branson, Snoop Dogg, Joe Rogan (Fear Factor-vært), og Wiz Khalifa, samt mange andre prominente navne bringer denne nye dokumentar dig et fascinerende billede af vore tids mest omdiskuterede forbud, nemlig cannabis-forbuddet. Debatten for og imod en legalisering har nået uanede højder, og nogle vil endda også sige, den er helt ude af proportioner. Fakta er stadigt, at cannabis-forbuddet påvirker mere og mere vor tids samfund, og denne dokumentar skal hjælpe med at vise os hvordan.
Med udgangspunkt i Nordamerika belyser ’The Culture High’ nogle af de argumenter og motiver, der ligger bag dem, som er for en legalisering af cannabis, men også dem, som er imod legaliseringen af cannabis. ’The Culture High’ dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved hele lovgivningen omkring cannabis-forbuddet og tør stille spørgsmålet, vi efterhånden er mange, som undrer os over: Hvad er det egentligt, der foregår her?
’The Culture High’ har samtidigt fungeret som et socialt online-projekt, som kun kunne søsættes ved hjælp af donationer. Dette har i sidste ende ført til, at dokumentaren så i fredags blev frigivet og kunne købes online.
Jeg håber, at dokumentaren kommer til Danmark, således at den også kan opleves på det store lærred, imellem tiden kan du tjekke forløberen for ’The Culture High’ ud her, nemlig kultklassikeren ’The Union – Business Behind Getting High’.

