Spike Lee er tilbage med ‘Oldboy’.
Her er første trailer til Spike Lee’s amerikanske nyfortolkning af den japanske manga-tegneserie, som også tidligere er blevet filmatiseret af den sydkoreanske instruktør Chan Wook-Park.
‘Oldboy’ handler om en mand, der bliver kidnappet og holdt fanget på sin datters fødselsdag. Han bliver spærret inde i 20 år, hvorefter han pludseligt bliver løsladt. Med hævn som drivkraft, beslutter han sig for at finde sine kidnappere og årsagen til kidnapningen.
På rollelisten ses Josh Brolin og Samuel L. Jackson. Filmen har dansk premiere d. 5 december.

