Copyright: Nordisk Film

‘Vildmænd’ trailer

I dag kan Nordisk Film Spring og Nordisk Film Distribution præsentere traileren til Thomas Daneskovs nye komedie ‘Vildmænd’  – En absurd komedie om en mand på desperat flugt fra det moderne liv. ‘Vildmænd’ fik overvældende anmeldelser fra verdenspremieren på Tribeca Film Festival. 

Filmens handling

I ‘Vildmænd’ er Martin skredet fra det hele. Til Norge. For at bo i naturen og jage sin egen føde. Som en rigtig vildmand. Men da hashsmugleren Musa pludseligt dukker op nær hans lejr – blødende og forslået efter et biluheld – bliver Martins selvrealiseringsprojekt vendt på hovedet. Snart er det umage makkerpar på flugt gennem barske fjelde, med norsk politi, Musas rivaler og Martins intetanende hustru lige i hælene. 

‘Vildmænd’ får dansk biografpremiere over hele landet den 11. november. 

Nordisk Film