Det er netop offentliggjort, at Gustav Möllers drama ‘Vogter’, med Sidse Babett Knudsen og Sebastian Bull i hovedrollerne, er udtaget til hovedkonkurrencen på Berlin International Filmfestival. Det er første gang siden 2016, at en dansksproget film er udtaget til hovedkonkurrencen på festivalen, som uddeles for 74. gang den 15. – 25. februar 2024.
Handlingen
Den idealistiske fængselsbetjent Eva bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder. Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den hårdeste og mest voldelige i fængslet. Her starter et nervepirrende drama, hvor Evas retsfølelse sætter både hendes moral og fremtid på spil.
Vi afventer stadig første trailer til ‘Vogter’
‘Vogter’ får verdenspremiere torsdag den 22. februar kl. 22.00 ved en gallavisning i Berlinale Palast på festivalen.