Charlie Hunnam fra ‘Sons of Anarchy’ har valgt at droppe sin rolle som Christian Grey i filmen ‘Fifty Shades of Grey’ – hvem ser du gerne indtage rollen?
Der spekuleres i Charlie Hunnams pludselige afgang fra filmatiseringen af E.L. James ‘Fifty Shades of Grey’. Den officielle udmelding begrunder Charlie Hunnams afgang med hans travle program i forhold til optagelserne til hans serie ‘Sons of Anarchy’. Flere undrer sig dog over den udmelding, siden der stadig ikke er officielle planer om en 7. sæson med ‘Sons of Anarchy’.
En anonym kilde tæt på Charlie Hunnam proklamerer dog til E! News, at det ikke kommer som den store overraskelse, at Hunnam forlader ‘Fifty Shades of Grey’. Kilden hævder, at Charlie Hunnam ikke er typen, der vil være mega berømt og blive forfulgt at paparazzier, samt at Hunnam ikke vil nok frihed til at arbejde med rollen. Endvidere hævder kilden, at filmvalget ikke vil hjælpe Charlie Hunnam i den rigtige retning i forhold til hans karrierer.
Allerede nu svirrer rygterne om, hvem der nu skal erstatte Charlie Hunnam. Det hotteste navn lige nu er svenske Alexander Skarsgård, der bl.a. er kendt fra filmene ‘What Maisie Knew’ og ‘Melancholia’.
Hvem ser du helst indtage rollen Christian Grey?


