drama I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Published on 15 September, 2016 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: I Blodet

En hyldest til ungdommen i København – Den danske Oslo 31. august?

Rasmus Heisterberg står bag nogle af de mest succesrige danske film på manuskriptsiden. ’Kongekabale’, ’En Kongelig Affære’ og ’Mænd der hader kvinder’ er alle del af Heisterbergs baggrund. Men instruktørhatten har han aldrig gået med – indtil nu.
’I Blodet’ er Heisterbergs debutfilm i instruktørrollen, og det er spændende at se, om han formår succesfuldt at bringe sit eget manuskript hele vejen til lærredet.

Historie

Fire unge drenge bor i en fælles lejlighed i København. De fester, studerer og lever ungdomslivet. Simon tager ikke tingene så alvorligt. Men da nogen af drengene taler om at sælge lejligheden, begynder de at bevæge sig nærmere og nærmere voksenlivet. En overgang Simon har sværere ved end de andre.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

’I Blodet’ er et fantastisk smukt portræt af København, som man ikke har set før i film. Dette er nemlig det København, vi oplever til hverdag (os der bor i København i hvert fald). Jeg kan mærke byen, og jeg kan smage den igennem filmen. Stemningen og følelsen er gengivet så virkeligt, at det føles som om, at jeg selv er til stede. Det er en smuk og meget realistisk fremstilling, af byen og de unge mennesker der bor der. Et portræt af denne unge generation i 20’erne (som jeg selv er en del af). De fester, forelsker sig, ter sig åndssvagt – men ikke uden at forstå det ansvar de står med. De går til eksaminer på universitetet, de mærker solen i de Københavnske gader og på cykel om eftermiddagen med en øl i hånden. Det er et portræt af at leve i 20’erne, hvor man er voksen, man har ansvar og man forstår det – men man ved ikke helt, hvem man egentlig og hvordan man skal leve sit liv.

Jeg følte mig som slugt helt ind i filmen, kunne mærke hvert ord, hvert åndedrag. Jeg kunne identificere mig med alt, som var der endelig skabt en film, som viste hvordan virkeligheden egentlig er. Stemningen i filmen er så intens og samtidig helt rolig. Virkeligheden er rolig, den er ikke overdådig, og den er ikke overdramatiseret.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

Når jeg i underoverskriften siger, at ‘I Blodet’ er den danske ‘Oslo 31. august’, så er det fordi jeg føler, at Rasmus Heisterberg på mange måder gør som Joachim Trier. Og her skal det understreges, at det ikke er ment på nogen negativ måde (alá han stjæler bare fra Trier, fordi han ikke kan være selvstændig). Både fordi ’Oslo 31. August’ er en hel igennem fantastisk og flot film, som virkelig rør mig dybt. Men især fordi, ’I Blodet’ formår at fortælle sin helt egen historie, men med den samme balance af at være enorm virkelighedstro, helt nede på jorden og rolig, samtidig med at være intens og dragende på helt samme måde som ’Oslo 31. august’ er. Og på samme måde, så fortæller den som sådan ikke en meget specifik historie, men fremviser en stemning, et sted i livet, en by og en tid.

’I Blodet’ fortæller en interessant fortælling om ungdommen, om grænsen mellem at være voksen og ung – om at prøve at finde sig selv. Om Simon som ikke kan finde ud af sig selv og hvor han skal hen, og som bare bliver ved med at fucke sit liv op. Han har et rodet sind og kan ikke styre sine handlinger.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

Jeg kunne genkende karakteren Simon i virkelig unge mennesker på min alder og jeg kunne også genkende mig selv. Hans karakter er ikke som en fast rolle – han er ikke endimensionel eller enkel, men har dybde og er kompleks. Han er som et virkeligt mennesker. Han er ikke flad og tunget af en bestemt karakteristik. Han er ikke helt til at finde ud af, hvilket er befriende. Jeg tror man skal have en stor del af sig selv med, og at man kan sætte en stor del af sig selv ind, i udforskningen af ham og den verden filmen viser.

Skuespil

Jeg var stærkt imponeret over de unge skuespillere, som bare overtog filmen, som var den deres egen verden. Det miljø Rasmus Heisterberg har skabt, har på en eller andet måde fået det vildeste ud af disse unge mennesker. Især bemærkelsesværdig er Kristoffer Bech, der spiller Simon, og som aldrig har spillet skuespil før. Han er faktisk musiker og forsanger i bandet ‘Shiny Darkly’. Her kan jeg igen ikke lade være med at sammenligne Rasmus Heisterberg med Joachim Trier – han brugte Anders Danielsen Lie, en ung læge, som aldrig havde spillet skuespil. Det vilde er, at de har begge fået det helt samme ud af deres skuespil. En enorm troværdighed og virkelighedstro levering af rollen. Og en helt speciel ro og underspillethed. Og så har Kristoffer Bech en vild lækker og rolig stemme, som bare gør at hans levering af de mange eftertænksomme replikker næsten føles helt dragende.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

Men der skal dog også være masser af ros, til de andre tre unge drenge, som alle er professionelle skuespillere. Først skal nævnes Elliott Crosset Hove, som spille den lidt forsigtige Knud. Han gør det enormt godt, og jeg kunne aldrig forestille mig ham være nogen anden end lige netop Knud. En karakter man virkelig holder af, simpelthen fordi han er så sød. Modsat Simon, som man også holder af, men på både godt og ondt.
De to andre drenge spilles af henholdsvis Mads Reuther og Aske Bang. Begge har en lidt mindre rolle, men igen, er deres skuespil virkelig virkelighedstro.
De fire drengens sammenspil er også noget af det bedste i filmen. Jeg ved ikke, om der har været improvisation i scenerne, men når de fjoller rundt, fester eller bare griller sammen i haven, så føler jeg, at jeg ser ind i livet hos fire virkelige gutter. Hvis det ikke er improvisation, så sender jeg: mega respekt til skuespillerne – men især også til manuskriptet og instruktionen.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

Visuelt

’I Blodet’ er visuelt en virkelig smuk og lækker film. Den indeholder mange sekvenser og montager bare med flotte billeder, som skaber stemning. Og derudover så er de ”almindelige” scener med egentlig plot og dialoger osv også enormt flotte og bare æstetisk tilfredsstillende. Den visuelle side rummer en høj oplevelse af kvalitet.
Det hele er filmet i håndholdt, hvilket giver denne fantastiske virkelige og nære oplevelse (ps. Kan du ikke klarer meget håndholdt kamera så må du nok vente til den kommer på dvd). Den er filmet på højde med karakterne, så vi er ved dem hele tiden. Man kan føle den varme sommer igennem billederne, og mærke festernes tæthed og karakternes blikke. Festscenerne er også rigtig flotte, lyset er virkelig imponerende, og flere billeder vikles ind i hinanden og ligger i flere lag, hvilket giver en smuk effekt og sikkert en masse symbolske kloge virkninger og fortolkninger, som jeg ikke lige vil kaste mig ud i.
Derved har billedsiden en meget store del i den oplevelse, jeg også snakkede om jeg fik fra historien, med nærværet og intensiteten.

I blodet. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Copyright: Scanbox

Musik og lydbillede

Jeg har en lille negativ tilføjelse, når det kommer til lyden. Det er en folkesygdom i film og tv-verden: Dårlig dialog-lyd. Og det har denne film desværre også. Der er flere gange, hvor man faktisk slet ikke kan høre, hvad de siger, og det er en smule frustrerende.
Men lad os skynde os over til mere ros: Musikken er seriøst fed. Meget af det er instrumentalt, men det er simpelthen så lækkert og blødt og omsluttende. Det har en stor rolle i at skabe den helt rigtige stemning, som bare suger en ind i filmen, og er et perfekt makkerpar til de smukke billede-sekvenser. Og så er der et nummer i filmen (det eneste med sang på), som går igen. Det er sådan et nummer, som når det genhøres, trækker en tilbage til filmen – den kvalitet vi kender fra et rigtig godt soundtrack. Øj, jeg synes bare det er SÅ lækkert. Jeg kan desværre ikke finde ud af hvem der har lavet det, eller hvad det hedder. Men et stykke af det, er med i den første del af traileren her:



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: I Blodet Line F. Svare

'I Blodet' - premiere d. 15 september 2016

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Summary: 'I Blodet' er en nærværende, virkeligt, omsluttende og smuk oplevelse af København, ungdommen og de svære tider i livet. 'I Blodet' har en gennemført høj kvalitet, med en flot visuel stil, godt skuespil, lækkert musik og en stemning som bare suger der ind i den verden der bliver portrætteret på lærred. En verden som er virkelig og genkendelig.

5.8


User Rating: 0 (0 votes)

Tags: , , , , , , ,


About the Author

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑