Nu er det blevet Danmarks tur til at komme på banen med monster-ungdomsfilmene. På kanal 5 kører der i øjeblikket tv-serien ’Heartless’ som handler om vampyrer, til oktober kommer filmen ’Dannys Dommedag’ som indeholder kødædende monstre, og så har varulve-gysen ’Når dyrene drømmer’ premiere i dag.
Historie
19-årige Marie (Sonia Suhl) bor i en lille landsby, hvor de fleste kender hinanden, og alle kender hendes familie – hendes mor har nemlig en sygdom, som gør at hun tager medicin, sidder i kørestol og intet kan selv. Sygdommen gemmer på hemmeligheder, som alle undtagen Marie kender til. Marie begynder at få mærkelig syntomer, meget hårvækst, aggressioner og kan mærke hendes krop forandres (lyder lidt som normale teenage-symptomer?) – hun har den samme sygdom som moren. På fiskefabrikken hvor Marie (og resten af landsbyen) arbejder, bliver hun chikaneret af kollegaerne. Hun møder drengen Daniel (Jakob Oftebro), som virker som den eneste, der accepterer og elsker hende præcis som hun er. Da Maries far (Lars Mikkelsen) opdager hendes symptomer, prøver han at få hendes medicineret, noget hun på ingen måde vil.
Det er selvfølgelig en varulve-film, og ja, Marie er varulv – selvom ordet varulv vidst ikke bliver nævnt en eneste gang i filmen – noget jeg egentlig synes rigtig godt om. Det er en fed måde at behandle det på, gør det meget mere realistisk og mindre fantasy-univers.
En varulve-gyser? Det er så spørgsmålet. Jeg synes ikke filmen var særlig uhyggelig. Vil nok nærmere kalde filmen en spændingsfilm, og det kan man også sige normalt er fint nok. Men filmen er hverken en som graver vilde og dybe gemte detaljer og spændende baggrundshistorier op, sådan lidt krimipuslespil-agtigt; og heller ikke en om kærlighed og ungdomsliv som er åh så hårdt for en varulv. Og når de temaer kun let berøres, så burde den i det mindste arbejde lidt mere med sin uhygge, gøre at det vi får ud af den, i det mindste er at blive skræmte. Men den er bare ikke særlig uhyggelig, og jeg er ellers let at gøre bange. Skuffende.
Samfundet vender sig mere og mere mod Marie og familien, som filmen skrider frem. Det giver selvfølgelig mening, de vil jo sikkert bare gerne have hun forsvinder eller tager den samme medicin som hendes mor. Men jeg kan ikke lade være med at tænke: fair nok hvis I bare prøvede at skræmme varulven væk – men HVORFOR prøver I at chikanere og pisse varulven af med vilje? Det virker som en seriøst dårlig ide, når de VED hvad moren som varulv har gjort. Mange af deres handlinger giver ikke helt mening, og har heller ikke en forklaring.
Selvfølgelig er befolkningen bange for Marie, en skræmt befolkning, som bare gerne vil overleve og finder på alt mulig for at få hende væk eller gøre hende bange. Det er jo logisk og meget forståeligt. Men jeg er sgu lidt i tvivl, om befolkningen virkelig har det sådan. Der bliver ikke vist et skræmt og desperat samfund frem. Det ville ellers gøre det meget lettere at identificere sig med befolkningen – og gøre det langt mere realistisk. Som de fremstilles, så er de bare lidt onde mennesker, som normalt har en aftalte med familien om, at så længe de opfører sig ordentligt, så er det hele fint (vi chikanerer bare lige varulvepigen alligevel, nok mest fordi hun er anderledes). På den ene side, så identificerer man sig ikke med befolkningen og det virker bare som om de er onde for at være onde. På den anden side, så er de heller ikke onde nok og der er heller ikke nok forklaring på deres ondskab, til at det er realistisk at de skal være filmens skurke.
Af en eller anden grund ved alle, undtagen Marie, at hendes mor og hun selv er en varulv. En detalje trailere og referater lægger rigtig meget fokus på. Men mærkelig nok, er det ikke noget filmen bruger særlig meget, og det er godt nok synd, for det tror jeg klart man kunne have udnyttet meget mere. Man er ikke en gang, rigtig sikker på, om Marie ved det eller ej, og det er heller ikke tydeligt hvornår, hvis overhovedet, hun finder ud af det. Det eneste tidspunkt som viser hun ikke ved det, er når hun spørger noget i stil med: “hvad helvede fejler hun overhoved?” henvendende til sin far om moren, og man tænker: hvordan fuck kan de have undgået at fortælle en 19-årig, selv hvis det var en løgn, hvorfor hendes mor er i kørestol og intet kan.
Og på trods af det, så viser Marie sit behårede bryst frem til sin far, på en hadefuld måde, som om hun prøver at sige “Se her! Se hvad jeg er, se jeg er ved at blive en varulv som mor!” – men for satan , hvor ved hun overhovedet det fra, hvorfra ved hun at det betyder noget!? Og hvorfor ved hun det er noget som kan ramme faren? Der er ingen der har fortalt hende det, og alt hun har set er nogle billeder i hendes mors dokumenter af døde mænd og mærker fra klør på en båd – hvordan kæder man dét sammen med, at man har fået lidt hår på brystet?
Filmen fortæller kun tingene halvt, og mener så, at det må være nok. Og det er ikke på den der kunstneriske- eller nu-skal-man-sgu-selv-analysere-måde. Jeg føler at man virkelig mangler en forklaring på mange ting, før man virkelig kan investere sig følelsesmæssigt i filmen. Der mangler utrolig meget sammenhæng i filmen, scenerne hænger sådan lidt i luften. Det føles lidt halv-gjort, jeg synes ikke rigtig der er nogle konflikter som bliver løst – så man undrer sig over, hvad filmens konflikt egentlig skal være. Hvor vil den hen og hvad skal vi ønske der sker?
Alt i alt kunne filmen godt have brug for en halv til en hel times længere spilletid. Mere tid, så vi ren faktisk kan få nogle samtaler og nogle flere dybe følelser – det har filmen virkelig brug for. Tal nu om tingene!
Det er fint i starten af filmen. Tempoet er meget stille og roligt, man føler der ligger lidt under overfladen og det er fint man ikke får noget af vide, men bare observerer. Men det er et problem, når filmen er sluttet og det ikke har ændret sig.
Historien bliver fremstillet realistisk og hverdagsagtigt. Der er ikke noget som går for hurtigt, og der er ikke en eller anden syg form for action – det kan jeg godt lide ved filmen. Det stille tempo er dog noget, som skifter til sidst. Vi får os lidt varulve-action, og det kunne man sgu godt have været foruden – i hvert fald i den mængde. Det er for ensformigt og unødvendigt, og virkelig svært at engagere sig i. Jeg blev utrolig træt, da vi nåede et stykke ind i den scene, og tænkte hele tiden ”NU slutter den” (altså scenen), men nej, den fortsætter – lam varulve action bum pow. Og jeg sidder bare og ønsker mig lidt interessant information, ordentlige uddybelse eller nogle gode følelser man kan blive fanget af (som jeg føler filmen har givet os forventninger om). Og så slutter filmen sgu! Meget lidt tilfredsstillende.
Scenen er samtidig også et lidt mærkeligt skift i filmen. For at være helt ærgerlig, så synes jeg filmen var okay fin, indtil aller sidste scene, der faldt det hele bare fra hinanden. Den slutter uden forklaringer og ret utroværdigt – Sådan lidt Quentin Tarantino-pludseligt-blodbad-amok-uden-grund-agtig, bare gjort på en seriøst dårlig måde, helt ude af karakter for filmen og kun kvart gennemført (og ikke særlig meget blodbad).
Skuespil
Der er ikke rigtig nogle som gør det helt vildt i den her film.
18-årige Sonia Suhl spiller hovedrollen Marie, og gør det da helt fint. Marie har for det meste et stille sind, og i de situationer virker det meget fint den måde hun spiller. Jeg kunne dog godt savne lidt flere følelser og at de blev gjort lidt voldsommere – hendes sorg og fortvivlelse bliver ikke udtrykt ordentligt nok. Men det er også som om, at hun ikke får nok lov – hvorfor ser vi ikke en pige, som lidt tydeligere er bange for sin natur? Og hvor er den store aggression, som hun eftersigende skulle have? Jo, den er der, men i en form så man bliver i tvivl om hun bare er en almindelig teenager med mange følelser, eller om det faktisk er varulvenaturen?
Jeg kunne ikke lade være med at få et stort smil over hele hovedet, hver gang Jakob Oftebro dukkede op (fordi: Jakob Oftebro). Han spiller Daniel, og gør det helt fint, sådan standard, men han har nu heller ikke så vildt mange følelsesmæssige eller skuespilmæssige store opgaver. Daniel er en seriøst mærkelige karakter. Han er den eneste som accepterer Marie som hun er, hele vejen igennem og han virker helt enkelt, som en person med et rigtig godt hjerte (han er næsten for sød!). Det er rigtig fint, indtil den aller sidste scene, hvor han gør noget, så man finder ud af, at han ikke har så godt et hjerte, men nærmere bare vil gøre alt i verden for Marie.
Enten dét, ellers så hader han virkelig befolkningen i landsbyen, hvilket slet ikke passer til, hvordan karakteren ellers bliver vist frem. Og så meget kan han sgu da for fanden ikke hade dem, uden vi får det fortalt. En lille dør som lukkes – det er alt der skal til, og så falder hele karakteren fra hinanden. Nu vil jeg ikke fortælle hvad der sker pga spoilers, men hvis vi ser udefra, er det ikke en særlig god gerning.
I det hele taget, gør han utrolig meget for Marie. Det også måske fint han gør det, men urealistisk.
For det første fordi, de for fanden kun har kendt hinanden, i hvad? En måned? Og vi har seriøst aldrig set dem have en rigtig samtale, gad vide om de overhovedet har talt sammen om følelser eller noget i den stil?
For det andet, virker han ikke total sindssygt fortryllet forelsket i hende. Han er ret vild med hende ja, men ikke besat, og han burde være ret besat, hvis han blindt ville gøre alt for hende, uden at have kendt hende i særlig lang tid.
Det er samtidig også urealistisk, at han ikke er bange for hende. Han kunne da godt blive bare en liiiille smule bange, når hun begynder at gro hår over det hele imens de er sammen. Hvorfor er han af alle, den eneste i et lille samfund, som kan lide hende som hun er og ikke prøver at udstøde hende?
Vi mangler en forklaring på alle disse ting – hvorfor gør han så meget for hende, hvorfor er han så sød, hvorfor er han ikke bange? Og jeg kommer op med forskellige teorier – er han selv varulv? Har han en i familien der er? Har Maries mor engang reddet ham? Bare giv os et eller andet, please. Men nej, vi får INGEN forklaring. Suk. Men anyway, vi kan altid nyde Jakob Oftebro.
Lars Mikkelsen gør det fint nok som Maries far, han er den eneste som virkelig viser nogle følelser (selvom det ikke er nok) – men jeg synes faktisk godt han kunne have gjort det bedre. Måske er det bare filmens rammer, at man intet fordyber sig i, og at man intet voldsomt vil vise – men jeg ville gerne have flere følelser og det synes jeg også sådan en film leder op til, især når den ikke er gyseruhyggelig.
Sonja Richter sidder bare i en rullestol og kan ikke rigtig noget. Ved ikke helt hvad jeg skal sige til hendes skuespilpræstation, der er da i hvert fald ikke noget at klage over.
Resten af skuespillerne, som spiller indbyggerne i det lille samfund, slår aldrig særlig godt igennem. De virker kunstige og kantede, men det er, som tidligere fortalt, nok også pga manglen på definition af deres karakter og handlinger, og derved ingen identitetsmulighed.
Visuelt
Filmen starter med virkelig flotte billeder af området, i flot bredformat, dyster og overskyet. Det visuelle er for det meste rigtig fint. De små varulve detaljerne er fine nok, og ser meget realistiske ud – INDTIL hun rent faktisk forvandler sig 100% til varulv, der ville jeg ønske de bare havde ladet være med at vise det. Hvis man ikke kan lave det ordentlig, så det ikke ser kikset og åndssvagt ud – så lad hellere være. Det er et seriøst dårligt sidste indtryk man får af filmen.
Filmen er meget mørk. Det er jo selvfølgelig et typisk og bevidst valg til en gyser- og monsterfilm. Men det er altså virkelig urealistisk når hun er hos lægen og der ikke er særlig meget lys, og når hun tager bad uden at tænde lyset, det virker altså bare mærkeligt!
Musik og lydbillede
Okay, virkelig frustrerende. Jeg tror, det var mindst 10 gange, at jeg ikke kunne høre hvad der blev sagt. Jeg var ved at blive sindssyg, for jeg følte jeg missede dele af handlingen. For at være helt ærgerlig, så tror jeg faktisk at Maries ven, Felix, fortæller hende noget information om hendes mor – men jeg kunne sgu ikke høre det ordentligt. Tror altså virkelig ikke det er mig der hører dårligt, men jeg sad med følelsen af, at der manglede nogle undertekster (det var ikke pga dialekt eller noget – det var fordi lyden var så dårlig!) – er der ikke nogle som kigger de ting igennem og sørger for man rent faktisk, kan høre hvad der bliver sagt?
Musikken var rigtig fin, der er ikke noget at sige der. Uhyggelig og flot musik.