Netflix' egen-producerede, og nyeste udgivelse fra Snowpiercer Filmanmeldelse: Okja - Filmpuls

drama

Skrevet den 4 juli, 2017 | af Jeppe Svan Sørensen

2

Filmanmeldelse: Okja

Netflix’ egen-producerede, og nyeste udgivelse fra Snowpiercer instruktør Bong Joon Ho: Okja havde i sidste uge (d. 28. juni 2017) eksklusiv præmiere på deres streaming tjeneste, og har skabt en del buzz omkring dens udgivelse. Blandt andet blev den buh’ed af på Cannes Festivalen, da mange mente at den ikke kvalificerede sig til festivalen da den kun havde biograf-præmiere i én enkelt sal i tre dage. Denne utraditionelle udgivelsesmetode skal lige finde sin plads i de etablerede filmrækker – men lover om mere studie-fri filmproduktioner. Okja er derfor spændende at følge med i da den tilsyneladende lader det røre på sig i studie-kredse: og så endda med et grønt dyrevelfærdsbudskab. Desværre skyder den, i min mening, ved siden af målet, og prøver paradoksalt at formpasse sit anti-forbrugerisme budskab ned i en yderst overfladisk og hyberaktiv form.

Historie

Som reaktion på verdens stigende befolkning, og manglende resourcer, lancerer et kødindustri-firma en ny form for “super-gris” som skulle være mere miljø-venlig og nem at producere. For at gøre reklame for deres nye produkt udsteder de en konkurrence om hvem der kan opfostre den bedste gris. 10 år senere møder vi den koreanske pige Mija der har dannet sig et tæt bånd til grisen Okja, og sammen med en flok dyrevelfærds-kæmpere må hun befri Okja og stoppe den modbydelige kødindustri.

Netflix 2017

Okja drypper og syder altså af dyrevelfærds- og øko-budskaber – og ligger ikke fingre imellem i sin udpensling af tematikkerne i plottet. Idéerne i plottet og universets symbolikker er også spændende og kreative. Men den hyberaktive måde det bliver leveret på giver det en tør plastik følelse. Det kan siges som at jeg er vild med idéen om en film som denne, men ikke er glad for resultatet. Det er tydeligt at Joon Ho har gået efter et satirisk parodi-portræt i stil med Terry Gilliams Brazil (1984) men når ikke samme niveau af selvbevidsthed, og får ikke leveret en overraskende og spændende nok historie til at underbygge sine budskaber.

Skuespil

Ligesom filmens generelle stilisering er skuespillet bevidst overspillet og hyber-realistisk – ligesom det sås i diverse karakterer i Bong Joon Ho’s Snowpiercer. (Se tidligere Filmpuls anmeldelse her) Filmen har ellers et stjernespækket cast: Tilda Swinton som den forskruede visionær der starter hele super-grise projektet, (den evigt fantastiske) Paul Dano som den hjertelige leder af Animal Liberation Front-teamet, Jake Gyllenhaal som den flamboyante talsmand og Steven Yeun (Glenn fra The Walking Dead) som oprørerenes oversætter. Alle gør her umiddelbart hvad de er blevet fortalt af Joon Ho, og gør alle deres rolle som den “wacky” overdrevne version af deres karakterer. Jeg er nysgerrig på at se om det bider på andre, men især Tilda Swinton og Jake Gyllenhaal (der ved guder er én af verdens bedste skuespillere) skyder simpelthen så langt over målet at jeg ikke ét sekund tror på de er rigtige personer. Klart det også er visionen som nævnt, men det bliver ikke gjort med charme, så.
Derudover gør den unge Seo-Hyun Ahn det udemærket som den uskyldige og viljestærke Mija. Især hendes fish-out-of-water scener i uvante omgivelser er spillet med forfriskende underspillethed. Det samme kan ikke siges om hendes bedstefar, der måske virker mere naturlig hvis man er bekendt på koreansk – men han kom, for mig, også igennem som en tegneserie-agtig karakter.

Netflix 2017

Visuelt

I dens udstilling af genmodificerede avlsdyr og menneskets desperate behov for dyrekød har filmen opfundet super-grisen Okja, der er en kæmpe, mere flodheste og hunde-agtig, gris, der er på skærmen ca. 70% af tiden. Der gøres derfor i høj grad brug af digitale effekter for at bringe dette væsen til live – hvilket virker overordnet godt men også tilføjer til filmens platik-agtige og nærmest fake følelse. I close-ups er den god, men ellers er det meget tydelig en CGI-blob der vandrer rundt på skærmen. Hvilket ville kunne tilgives hvis filmen var mere medrivende.
Men alas er filmen ellers visuelt imponerende – især de tidlige scener i de koreanske bjergsider med smukke og godt opstillede skud. Derudover låner filmen meget æstetik fra moderne dystopiske film som The Hunger Games.

Netflix 2017

Musik og lydside

Her er der desværre ikke meget at sige. Soundtrack mæssigt er Okja overraskende intet-sigende, og jeg håbede/ventede at der ville blive gjort brug at populær-musik er nogle flere eksperimenterende up-beat produktioner. Men musikken var næsten ikke til stede, og max enormt anonym. Det samme kan siges om lyddesignet der var lige så anonymt – selv Okja og de andre super-grise havde ikke noget spændende i lydsiden. Faktisk var lyddesignet nærmest for lavt til den drama der foregik – meget besynderligt – monstro Netflix havde forudset at filmen ville blive set på et dagligstue-tv og derfor ikke behøvede den store produktion?

P.s der er en skæg post-credit scene, som helt sikkert er værd at se, og som derudover vidner om den lidt langsommere, mere underspillede version af filmen jeg rigtig godt gad at se!

Netflix 2017

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Okja Jeppe Svan Sørensen

"Okja" kan nu streames på Netflix!

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Netflix og Bong Joon Ho's "Okja" sigter efter en nyskabende og provokerende satire med fokus på dyreetik og forbrugerisme, men snubler desværre over sin egen stilisering og er for det meste mere irriterende end hvad godt er. Derudover er filmens idéer og tematikker gode og vigtige - og forhåbentligt ser andre noget i filmen som jeg ikke ser, for ønsker den success med dens budskaber og kreativitet - det virkede bare ikke på mig.

2.8


Tags: , , , , , ,


Om skribenten

Studerende og filmnørd med svaghed for instruktører som Paul Thomas Anderson og David Lynch - er især glad for film med ambitioner og eftertænksomhed!



2 Responses to Filmanmeldelse: Okja

  1. Line F. Svare says:

    I forhold til det forfriskende nærmest mesterværk som jeg overlevede at Snowpiercer var, så vil jeg også en del skuffet over Okja. Mest fordi jeg gik ind med høje forventninger, hvilket ikke var helt fair.
    Denne overspillethed i skuespillet, er så typisk for asiatisk kultur – men den er lidt svær at passe ind i den vestlige. I Snowpiercer synes jeg den gav en seriøst genialt og perfekt effekt og var især enorm godt til at skabe universet, men i Okja halter det en del og mangler sin gnist og den rette balance.
    Historiemæssigt må jeg også tilstå, at jeg synes den var lidt kedelig og ikke fangede mig ordentligt. Dog kom der en tåre frem i den sidste scene på grisefarmen.

    Jeg glæder mig dog uden tvivl stadig til at se det næste fra Bong Joon Ho

  2. Anders Bjerg says:

    Det gør ikke noget, at det ikke blev mig, som skrev anmeldelsen. Jeg er nemlig ret meget enig i det hele. Men som Line siger, det er typisk asiatisk kultur at overspille og det passer ikke rigtig ind her. Men NØJ hvor var det MEGET iøjenfaldende her… Jeg kunne ikke engang lide Snowpiercer, men den er ret god ved siden af Okja. Ærgerligt.

    Men er da utrolig glad for, at Netflix og andre streaming-tjenester er kommet på banen i filmverdenen. Godt med noget konkurrence, kunstnerisk frihed og kke mindst teknologisk udvikling. Så selv filmen i 4K, Dolby Vision, og det er fedt at Netflix sigter højt her også. Desuden er filmen også i Dolby Atmos lyd, hvis man kan håndtere det, hvilket bare er endnu en positiv ting!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑