Parasite læs anmeldelsen på filmpuls.dk
Copyright: Camera Film

Filmanmeldelse: Parasite

5

Filmen har vundet Guldpalmen ved Cannes Film Festival 2019 og er blevet udnævnt som årets bedste film af utallige udenlandske- og danske medier. Hvad er det, der gør, at en sydkoreansk film har fået så meget hype, og er den virkelig så god? Det vurderer vi her.

Historie

‘Parasite’ handler om en ung koreansk fyr, der kommer fra en fattig familie. Hele familien bor i en høj kælder, og ingen af dem har et fast job, så de har knap nok råd til mad og andre fornødenheder. Det eneste sted i hjemmet hvor de har Wi-Fi er på badeværelset, hvor de kan bruge en offentlig cafe’s Wi-Fi.  Da sønnen får et job som lektiehjælper for en rig families datter, får familien pludselig mange penge. Det giver dem blod på tanden, og de lægger en snedig plan. Langsomt får de den rige families andre medarbejdere fyret og anbefaler hinanden til diverse jobs, så den godtroende rige familie ender med at hyre hele familen, dog uden at vide at de er relateret til hinanden. Det skaber dog hurtigt problemer.

Det er en ret unik historie, selvom den egentlig er ret simpel. Publikum fanger med det samme præmissen og forstår ,hvor fattig familien er. Selvom vi ikke er vant til at se film fra Sydkorea, eller bare Asien generelt, så er historien let forståelig. Man kan sagtens relatere sig til forskellen i samfundslag og levevilkår, selvom vi kommer fra Vesten, hvor der ikke er så stort et skel mellem rig og fattig, som der er i Sydkorea.

Instruktøren Joon-ho Bong formår at skabe medfølelse med alle filmens karakterer, selvom mange af dem gør nogle forfærdelige ting at egoistiske grunde. Karaktererne er ikke stereotyper, de rige er ikke onde og lede mod deres ansatte. Tværtimod er de rigtig venlige og godtroende. Det er især derfor, at man får det lidt skidt af at se, hvordan den fattige familie udnytter dem. Og så alligevel … man forstår deres motiv og ved udmærket godt, at man vil gøre alt for at brødføde ens egen familie. Man kan ikke nødvendigvis lide karaktererne, men man forstår dem og deres valg. Det er en film, der viser hvor desperat man kan blive, når man har ingenting og hvor let man kan blive revet med af rigdom og følelsen af et bedre liv.

Parasite læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
copyright: Camera Film

Skuespil

Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kender meget til skuespillerne fra filmen. Det eneste jeg har set med nogle af dem er “Okja”, som et par stykker af dem også er med i. Det er desuden samme instruktør bag begge film. Det var dog forfriskende at se nogle andre skuespillere på lærredet, som man ikke er vant til at se.

Ham der skal nævnes først er Kang-ho Song, der spiller faren i den fattige familie. Filmens instruktør har adskillige gange udtalt, at Song er en af hans yndlingsskuespillere, og det kan jeg godt forstå. Han spiller super godt, og det er faktisk hans karakter, som jeg føler mest med. Man kan se de små hints af irration hver gang, at den rige familie snakker om, hvor dårligt han lugter. Han gør det eminent.

Ellers gør alle skuespillerne det også godt, dog er den rige datter spillet af Jo-so Jung ikke så overbevisende. Hele castet har en god kemi, og det hele kører på skinner. Jeg vil se frem til at se flere film med dem alle.

Parasite læs anmeldelsen på filmpuls.dk
copyright: Camera film

Visuelt

Asiatiske producenter er kendt for at gå all-in når de laver film, og det må man også sige, at det har de gjort her. Både den beskidte kælder som den fattige familie bor i, og det store palæ som den rige familie bor i, er bygget i et studie. Det er altså bygget helt fra bunden udelukkende til dette formål. Palæet vil gøre enhver rig rapper misundelig, det er blændende smukt og moderne. Selvom filmen næsten kun udspiller sig på de to lokationer, er det ikke noget, som man lægger mærke til undervejs.

Der er mange små ledetråde og hints til ting, der sker senere i filmen. Man får som publikum hele tiden små visuelle belønninger og overraskelser. Både ting som lys der tænder og slukker, sønnen der har set et spøgelse og mere. Det hele er så genialt skruet sammen. Intet er efterladt til tilfældighederne.

En af de sjoveste transformationer er den fattige familiens ydre udseende. De sidder i slidte sportstrøjer og deres hår ligner noget, der ikke er blevet vasket i evigheder. Da de får job hos den rige familie, så ser de pludselig helt anderledes ud, da de ikke vil have, at den rige familie ved, at de er fattige. Man kan knap nok genkende moren, hvilket viser, hvor meget skindet kan bedrage

Parasite læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Camera Film

Musik- og lydbillede

Det hele fungerer fint. Filmen er et stort genre-mix, hvilket lydbilledet også er præget af. Til tider spilles der klassisk musik, andre gange uhyggelige lyde. Alt i alt fungerer det fint til hver scene.

Kort fortalt
'Parasite' er en realistisk film om forskellen mellem at være rig og fattig. Skuespillet er i top, og historien er fyldt med overraskelser. Lad dig ikke snyde af, at det er en Sydkoreansk film: det er en film, du må se!
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
Læs bedømmelse0 stemmer0
5

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.