The World’s End trailer

Er du vild med ‘Shaun of the Dead’ og ‘Hot Fuzz’? Så får du endelig den første trailer til den 3. film i rækken, der hedder ‘The World’s End’.

Det berømte samarbejde mellem instruktøren Edgar Wright og skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost, tager ud på en 3. rejse med deres kommende film der hedder ‘The World’s End’. Titlen på filmen er navnet på en bar, hvor fem barndomsvenner mødes igen efter 20 år, hvor de havde deres første episke pub crawl. Alle vennerne er i starten af fyrrene, og en af dem får overbevist de andre om, at det er tid til at genopleve deres vilde unge dage, og får derfor slæbt dem hen på baren ‘The World’s End’, hvor det hele startede.

I mens de prøver på at forene deres fortid og nutid, indser de hurtigt, at deres virkelig kamp bliver at redde fremtiden; ikke kun deres egen men hele menneskeheden.