Netflix har netop annonceret traileren til deres nyeste serie, som efter sigende skulle være deres hidtil dyreste til dato. Jeg snakker selvfølgelig om ‘Lemony Snicket’s: A Series of Unfortunate Events’, eller som den hedder på dansk: ‘En Ulykke Kommer Sjældent Alene’.
I trailerne ser vi Lemony Snicket, der går rundt på settet til serien, og opfordre på det kraftigste folk til at se filmen, af fare for folks psykiske helbred, alt i mens vi hører Count Olaf der griner manisk i baggrunden.
Serien i sig selv handler om de tre Baudelaire-børn (Malina Weissman & Louis Hynes), der på tragisk vis mister deres forældre i en ulykke, og nu kæmper for at holde sig væk fra deres onde onkel Olaf (Neil Patrick Harris), mens de prøver at regne mysteriet der omgiver deres forældre ud. Udover de ovennævnte vil bl.a. Joan Cusack, Aasif Mandvi og Patrick Warburton spille med.
Bøgerne er før blevet prøvet filmatiseret tilbage i 2005, hvor Jim Carrey spillede Olaf, men selvom der var planer om at lave en række af film her, blev det droppet pga. dårlig økonomisk resultat fra den.
Alle 8 episoder af serien vil komme på Netflix d. 13. januar 2017
Headerbillede fra IMDb.com

