Anmeldelse: Instant Family

Efter at skribenten havde holdt sig mere eller mindre kunstigt vågen til pressevisningen af denne film, efter at have været vågen hele natten til dette års Oscar-show, så var en familie-drama-komedie nok det, som man havde mindst lyst til at se. Ikke desto mindre, så hoppede man ind i biografmørket med håbet om, at man ikke ville falde i søvn.

Historie

‘Når 2 bliver til 5’, det er den officielle danske undertitel til denne film, hvor Mark Wahlberg og Rose Byrne spiller et par, der beslutter sig for at adopterer et socialt udsat barn. Men efter mødet med en rapkæftet teenager ved navn Lizzy, ja så kommer parret til den konklusion, at hun præcis er det de leder efter. Dog, så kommer Lizzy med 2 mindre søskende, og parret vælger at springe ud i det og blive forældre til tre. Men de drømme og visioner man har om at være forældre, bliver sat alvorligt på prøve, og spørgsmålet er nu, om parret er skåret til forældreopgaven.

‘Instant Family’ er instrueret af Sean Anders, som nok mest er kendt for komediefilm såsom ‘That’s My Boy’ og ‘Daddy’s Home’, så forventningerne var måske ikke ret høje. Filmen er da også fyldt med ærkeamerikanske sødsuppe klichéer, som vi er blevet udsat for mange gange, men som alligevel er tiltalende for mainstream-publikummet. Men ret hurtigt så viste ’Instant Family’ at være en meget anderledes oplevelse, end hvad ens fordomme troede. For dette er en film, der først og fremmest har hjerte, og masser af det! Komikken fungerer 9 ud af 10 gange. Generelt set, så er filmen en stor balanceagt, da den prøver at være både sjov og sød, imens man tager alvorlige emner op, såsom vanrøgt at børn.

2/3 dele af filmen udspiller sig som en komediefilm, og faktisk på en ret succesfuld facon, da dialogerne er bedre og sjovere skrevet end hvad vi ellers udsættes for. Ja, der er ”platte situationer”, men slet ikke ligeså plat som i en f.eks. Adam Sandler-film. Den sidste del af filmen er et rørende drama, der måske for nogle virker for ”amerikansk” i fortælle-formen, men i så fald, så er vi på toppen af niveau, hvis vi taler om præcis denne måde at lave komedie-dramaer på. ’Instant Family’ kunne meget nemt falde ned i den sædvanlig sukkerglasering, hvor det hele er så sødt, at ens tænder falder ud, men alligevel så synes denne skribent, at man fornemt undviger sådanne fælder, der eksisterer i genren. Så i enden, der holdte skribenten sig vågen igennem hele filmen, og oveni hatten også blev meget positiv overrasket. Javist, så kunne filmen godt havde fået en stjerne mindre, men nogle gange så må man bare overgive sig!

Skuespil

Mark Wahlberg bliver aldrig nogen stor karakterskuespiller, men ret skal være ret, når man finder visse roller der passer til ham, ja så kan han godt ”stråle”. Og det med at ”stråle”, det gør han bestemt her, hvor Wahlberg fremragende spiller en hjertevarm adoptivfar, der bare vil én det bedste. Han spiller dejligt sammen med australske Rose Byrne, som man ikke kan lade være med at falde for. Børnene er også herligt spillende, og det kommer fra en filmskribent, der ikke er helt tosset med barneskuespillere, men her fungerer det.

Visuelt

Brett Pawlak er filmens fotograf, og selvom han ikke er grøn i feltet, så er han ikke den mest erfarne, når det kommer til spillefilm. Men, jeg kan kun tage hatten af her. For ’Intant Family’ er en teknisk pæn film, som måske ikke er vild legende i dens visuelle sprog, men som bestemt leverer varen om at fortælle både en hjertevarm og sjov historie.

Musik og lydbillede

Michael Andrews er manden bag musikken, og han er en meget interessant herre, med film som ’ Walk Hard: The Dewey Cox Story’ og ’Donnie Darko’ på sit CV. For tiden bruger han meget krudt på at lave musik til komediefilm, hvilket denne skribent mener er ærgerligt, da han har bevist han kan operere indenfor andre genre. Andrews’ musik til ’Instant Family’ er på ingen måde nyskabende, men den understøtter bestemt handlingen meget godt. Lydmix såvel lydklip virkede ganske professionelt, for der var intet som stod forkert ud.

Copyright: UIP