Blue Jasmine har premiere i dag

Skal du i biografen i weekenden, så kan vi helt sikkert anbefale ‘Blue Jasmine’.

Flere ting tyder på at Woody Allen har ladet sig inspirere af den økonomiske krise og især af Bernie Madoff-skandalen, der rystede hele den finansielle verden i 2008. Madoff drev den største investeringskarrusel i amerikansk historie og mange intetanende lønmodtagere og småsparere mistede hele deres økonomiske fundament, da svindelnummeret blev afsløret. Det er offentligt kendt at Ruth Madoff, der er gift med Bernie Madoff flyttede ind hos sin søster i Florida efter alle Madoff-parrets værdier og ejendomme blev beslaglagt af den amerikanske stat.