Se den første officielle trailer til filmen ‘Anchorman 2: The Legend Continues’. San Diegos top rated nyhedsvært, Ron Burgundy, er tilbage med hans crew på nye eventyre.
Filmen ‘Anchorman: The Legend of Ron Burgundy’ fra 2004 havde kæmpe succes, og nu kommer efterfølgeren endelig. Helt tilbage i 2008, var der rygter om en Anchorman 2, og at forberedelserne til filmen var så småt begyndt. Der skulle alligevel gå 4 år mere, før Will Ferrell officielt bekræftede at de skulle igang med at filme ‘Anchorman 2: The Legends Continues’.
De har fået stablet noget af et interessant cast sammen til filmen. Udover de gamle kendinger som Will Farrell, Paul Rudd, Steve Carell, David Koechner og Christina Applegate, så har de fået tilføjet nogle interessante personligheder såsom Jim Carrey, Nicole Kidman, Kirsten Dunst, Liam Nesson, Sacha Baron Cohen, Tina Fey, Greg Kinnear, rapperen Kayne West og Legenden Harrison Ford. Det bliver rigtig spændende at se, hvad Adam McKay og Will Farrell får ud af sådan en sprængfarlig cocktail!
Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at se filmen, specielt med sådan et spændende cast.