Den første trailer til Ridley Scotts ‘Exodus: Gods and Kings’ er nu offentliggjort sammen med nogle af de grimmeste posters ever. Traileren viser Moses gøre oprør mod hans barndomsven, den egyptiske farao Ramses (Joel Edgerton), som ikke vil lade israelitterne forlade Egypten. Derudover får vi også et glimt af et par af de plager, som Egypten får fornøjelsen af: vand der bliver til blod, tornadoer og et ordentligt haglvejr. Og så er der selvfølgelig stridsvogne, ildkampe, sværdkampe og en hest, der virkelig er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt….og nå ja, så er der da også lige det der med vandet, der bliver delt.
Tidligere på året fik vi Darren Aronofskys ‘Noa’, som fik en noget blandet modtagelse…og nu har vi så Ridley Scotts ‘Exodus: Gods and Kings’ med Christian Bale, Joel Edgerton, Sigourney Weaver, John Turturro, Aaron Paul og Ben Kingsley.
Hvad synes du om traileren, og hvad er dine forventninger til filmen?
‘Exodus: Gods and Kings’ er sat til at få dansk premiere d. 11. december 2014.
Se de tre plakater til filmen:
(klik for større billede)
no images were found