Den tredje Cloverfield film er ikke engang udkommet endnu, men eftersigende skulle alt alligevel være på plads til en fjerde film i serien.
Efter planen skulle vi få den tredje Cloverfield film ‘God Particle’ (hvilket ikke er den officielle titel) den 19. april, men uden en trailer, et billede eller noget så simpelt som en officiel titel – hvilket tydeligvis er måden de kører marketingen på den her serie, har vi nu allerede nyheder om at der kommer en fjerde installation. Og for at det ikke skal være løgn, så er den allerede færdig med at filme, med rygter om at den udkommer allerede til oktober. Det er den rimelig ukendte instruktør Julius Avery, der har stået for denne omgang, med ‘Black Mirror’ skuespilleren Wyatt Russell i hovedrollen.
Modsat de andre film i serien, vil denne film foregå i en Anden Verdenskrig-setting, hvor soldater under D-dag finder en tysk bunker, der indeholder mere end de havde regnet med.
Filmen har været gemt under titlen ‘Overlord’, men dette er med stor sikkerhed ikke den endelige titel på filmen, hvis man kigger på Cloverfield-serien.
Historien for Cloverfield-filmene
Cloverfield serien er en række film der har eksisteret i et helt årti nu, og de når godt rundt om genrene. Det eneste der binder filmene sammen er at de omhandler den samme katastrofe/Alien-invasion (hvilket den fjerde film, så tydeligvis ikke vil gøre), og at det er J.J. Abrams der instruere. Intruktører, skuespillere o.lign. bliver ikke båret over gennem filmene.
- Cloverfield (2008)
En found-footage film instrueret af Matt Reeves. Et stort monster a’la Godzilla hærger New York.
Den første film i serien, og der var på tidspunktet ingen planer om at det skulle blive en serie. - 10 Cloverfield Lane (2016)
En skræmmende film, med John Goodman, Mary Elizabeth Winstead og John Gallagher Jr. Det er stort set de skuespillere der er med i hele filmen. Filmen handler om hvordan de er fanget i en bunker, mens de ikke ved hvad der foregår udenfor.
Under optagelserne vidste skuespillerne ikke engang at det var en Cloverfield film, og traileren til filmen samt titel udkom først kort tid inden premieren. Inden da var der ingen der vidste at dette ville blive en Cloverfield film. Dette er til dels noget de tydeligvis bærer over til ‘God Particle’ - God Particle (2018)
Igen, dette er ikke den officielle titel til filmen, men vi har pt. ikke fået andet. Filmen vil foregår på et rumskib, der flyver rundt om Jorden. Et eksperiment med en partikel accelerator går galt, og nu må crewet kæmpe for deres overlevelse.
Er dette mon en ny omgang Alien?
Det er pt. ikke sikkert at denne film vil få en biograf-udgivelse, da der er tale om at Netflix vil få rettighederne til at streame den. - Overlord (2018(?))
Som sagt, vil denne foregå under Anden Verdenkrig. Dermed vil det være den første film der ikke foregår i samme tid som de andre. På den anden side, er det aldrig blevet sagt at disse film foregik i samme tid?
Hvad er dine tanker om Cloverfield filmene? Mystisk er serien i hvert fald, og den har en noget speciel markedførings strategi.