Copyright: Spier Films

Daniel Radcliffe prøver at flygte fra fængsel i ‘Escape from Pretoria’

Daniel Radcliffe er kommet langt efter at have færdiggjort ‘Harry Potter’. Han har spillet alt fra en fyr fanget i en jungle til en død mand. Nu er han klar til at bryde ud af et fængsel, dog ikke fra Azkaban. I ‘Escape from Pretoria’ spiller han Tim Jenkin, der prøver at flygte fra et fængsel. Filmen er baseret på den virkelige historie om Tim Jenkin.

Tim Jenkin blev i 1970’erne sat i fængsel sammen med Stephen Lee og Denis Goldberg. De var alle en del af partiet ANC, et politisk parti i Sydafrika, der kæmpede mod apartheidstyret, og de blev sat i fængsel på grund af deres modstand mod apartheid. Filmen følger de tre fanger i deres forsøg på at komme ud af fængslet, men da der er maksimal sikkerhedskontrol i Pretoria-fængslet, er dette ikke en nem opgave.

‘Escape from Pretoria’ har premiere i England d. 6 marts 2020. Den er endnu ikke planlagt til de danske biografer.