Traileren til Zinnini Elkingtons ‘Det Andet Offer’ er netop offentliggjort. ‘Det Andet Offer’ har et imponerende flot cast med Özlem Saglanmak, Trine Dyrholm og Mathilde Arcel i spidsen og er instruktør og manuskriptforfatter Zinnini Elkingtons debutspillefilm.
I ‘Det Andet Offer’ følger vi den dygtige læge Alexandra (Özlem Saglanmak), der under en hektisk vagt på neurologisk afdeling påtager sig et ekstra ansvar. Men hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alexandra drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed.
‘Det Andet Offer’ får Danmarkspremiere torsdag den 10. april 2025.