Den førende true-crime-kanal Investigation Discovery (ID) afslører i dag premieredatoen for den kommende dokumentarserie ‘The Fall of Diddy’. Serien består af fire episoder og er skabt af det Emmy-nominerede Maxine Productions, produktionsselskabet bag sidste års meget omtalte dokumentarserie Quiet On Set: The Dark Side of Kids TV.
Dokumentarserien indeholder eksklusivt materiale og arkivklip, der aldrig før er blevet vist, samt udtalelser fra flere af ofrene for den voldelige adfærd, som Sean Combs gennem årene er blevet anklaget for. ‘The Fall of Diddy’ afslører alarmerende påstande om seksuelle overgreb, krænkende adfærd, vold og andre uhyggelige anklager, der har fulgt artisten gennem hans mangeårige karriere – fra studietiden på Howard University og etableringen af Bad Boy Records i 90’erne, til Combs’ storhedstid og frem til hans anholdelse i 2024.
Dokumentaren indeholder mere end 30 interviews med en bred vifte af kilder, herunder personer, der har anklaget Combs for overgreb, tidligere venner og kollegaer, tidligere ansatte samt kunstnere, der har arbejdet tæt med Combs og været en del af hans private liv i flere årtier.
‘The Fall of Diddy’ kan streames på Max fra 28. januar.