HBO Max

Duel-trailere til ‘House of the Dragon’ sæson 2

HBO udgiver nu for første gang to rivaliserende trailers til den nye sæson af ‘House of the Dragon’, den ene for Team Green og den anden for Team Black. Se trailere for Team Green og Team Black (nederst).

Westeros er på randen af en blodig borgerkrig, hvor Team Green og Team Black på hver sin side kæmper for henholdsvis Kong Aegon og Dronning Rhaenyra. Da begge sider mener at have ret til pladsen på the Iron Throne, afspejler den grønne og den sorte trailer hver deres perspektiv og forskellige opfattelser af samme historie. “All must choose” er kravet til seere og fans, når riget splintres i sæson to.

‘House of the Dragon’ fortæller historien om Huset Targaryen 200 år før begivenhederne i “Game of Thrones”, og er baseret på George R.R. Martins “Fire & Blood”.

Medvirkende i anden sæson: Matt Smith, Olivia Cooke, Emma D’Arcy, Eve Best, Steve Toussaint, Fabien Frankel, Ewan Mitchell, Tom Glynn-Carney, Sonoya Mizuno og Rhys Ifans. Yderligere medvirkende inkluderer Harry Collett, Bethany Antonia, Phoebe Campbell, Phia Saban, Jefferson Hall og Matthew Needham. 

Sæson 2 af ‘House of the Dragon’ har premiere 17. juni på den nye streamingtjeneste Max, som bliver lanceret i Danmark 21. maj.