Nordisk Film

‘Fædre & Mødre’ trailer

Efter kæmpesuccesen Den tid på året (2018) er Paprika Steen tilbage med ny komedie ‘Fædre & Mødre’. Denne gang spidder og omfavner hun de moderne forældre i komedien ‘Fædre & Mødre’, der indeholder et stærkt og velkendt cast. Komedien inviterer publikum ind i en forældreverden, der både rummer absurditeter fra hverdagen og tankevækkende betragtninger om parforhold, familie og fællesskab mellem voksne. 

Handlingen
‘Fædre & Mødre’ er en komedie om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Her møder vi forældreskabet med magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur af traditionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne. Det er ikke småting Piv og Ulrik skal gøre for at blive anerkendt i forældregruppen. Ikke mindst at blive optaget i vinterbadeklubben. Men hvad er man ikke villig til at gøre for sit barn? 

‘Fædre & Mødre’ har premiere d. 03. november. 

Nordisk Film