Følelsen af et semi-sensuelt forspil men med potentiale til noget større…
Et af årets mest ventede film i biografen må siges at være E.L. James’ verdensomspændte fænomen ’50 Shades of Grey’. Flere end 100 millioner fans verden over (inklusiv mig selv) har læst bøgerne og derfor ventet med længsel på at se filmatiseringen af S/M-forholdet imellem hovedpersonerne Anastasia Steele og Christian Grey. Nu har instruktøren Sam Taylor-Johnson (’The Thomas Crown Affair’ og ’Sidste Tango i Paris’) endelig virkeliggjort forholdet til det store lærred, og det er der kommet en blandede fornøjelse ud af.
Historie
’50 Shades of Grey’ handler om den unge, dydige litteraturstuderende Anastasia Steele, som lidt ved et tilfælde får til opgave at interviewe mangemilliardæren Christian Grey. Udover at være særdeles succesfuld, er Christian også uimodståelig lækker. Christian fascineres øjeblikkeligt af den uskyldige Ana og hun falder da også pladask for ham. Hurtigt forføres hun ind i hans verden af rigdom og ikke mindst hans ’Red Room of Pain’, hvor Christians præferencer for S/M-sex bliver tydeliggjort. Christian gemmer på nogle dybe og dunkle ar fra fortiden, som Ana, alt imens hun indvilliger sig i den ene form for kinky sex efter den anden, prøver at få ud af Christian, hvorfor han er blevet som han er.
’50 Shades of Grey’ havde så ufattelig meget at byde på, men gav os kun småbidder i sidste ende. Jeg siger ikke jeg er skuffet, men den farlige, seksuelle spænding mellem de to hovedpersoner mangler rent ud sagt. Der kommer snert af spænding i filmen, men det er på grænsen til det kedelige, og så går det altså hen og bliver halvt kriminelt når man har med så stort et fænomen at gøre, og at potentialet så ikke rigtigt bliver udnyttet. Filmen er for ungdommelig og jeg tror ikke hensigten bevidst har været at ramme ’Twillight’-fanskaren, ej næppe heller Lars Von-Triers ’Nymphomaniac’ publikum på den anden side, men med sit ’college-lir’ udtryk, så er det netop disse unge piger og kvinder filmen unægteligt rammer. Den mere modne kvinde og almene filmelsker kræver nok meget mere for pengene for at få fuld tilfredsstillelse. Bøgerne ’50 Shades of Grey’ er jo flere gange blevet beskrevet som litterær porno, hvor filmen nærmere kan betegnes som softcore porn med strejf af silkeslipsbondage. Men med så mange andre litterære successer, så vil ’50 Shades of Grey’ også udkomme som en film triologi, og jeg er derfor fortrøstningsfuld for de fremtidige film – det kan næsten kun blive bedre, eller rettere, ’beskidtere’.
Skuespil
Personligt er jeg helt betaget af den relativt ukendte Jamie Dornans hypnotiserede blik og han er da også uimodståelig at se på som den smukke og succesfulde Christian Grey, men det bliver desværre også ved det. Hans replikker virker ikke naturligt overført fra bog til film og han optræder derfor en smule komisk og påtaget. Hans kemi med Dakota Johnson deri mod sidder lige i skabet og de er af denne grund helt rigtigt castet til henholdsvis rollerne som Ana og Christian.
Dakota Johnson (datter af Melanie Griffith og Don Johnson) er herlig i rollen som Anastasia Steele. Med sin kækhed og charme formår hun at give filmen humor og hun gør det outstanding som underdanig til en herskersyg, men hed elsker. Johnson viser, at det ikke kun er mænd, der har disse fantasier – kvinder har dem såmænd også, og (vi) vil hellere end gerne udlevere dem.
Visuelt
Visuelt set byder ’50 Shades of Grey’ ikke på noget pompøst, nærmere er det en rent ud sagt fuser vil jeg sige. Filmen er da stilistisk ren og byen Seattle, hvor det hele forgår, bliver også portrætteret rigtig fint og eksklusivt. Men med en film, hvor omdrejningspunktet er et S/M-forhold imellem en mand og en ung kvinde, så er det vel ikke for meget forlangt at se lidt mere nøgenhed, og jeg mener her full-frontal, og ikke kun et par bare (men flotte!) bryster i ny og næ. Næh nej, Hr. Calvin Klein-modellen Jamie Dornan har åbenbart skrevet en kontrakt på, at hans ædlere dele ikke bliver vist i filmen. Det er ikke kun ærgerligt for filmen og for særligt de mange kvindelige fans, men det giver desværre også et lidt forvrænget glansbillede af, hvilke grafiske indtryk bogen ellers giver læseren, og det er ikke for lidt, skal jeg hilse og sige. Lad os bare håbe på endnu mere ‘nudity’ i de efterfølgende film.
Musik og lydbillede
Der er ingen tvivl om, at en films brug af musik kan være med til at højne niveauet og her redder ’50 Shades of Grey’ et par stjerner hjem. Når man efter at have set filmen, straks køber og downloader soundtracket (og vel og mærket sit første Itunes musik køb nogensinde), så må det siges at kunne et eller andet.
Beyonces re-make af en nedtonede og yderst sensuel pirrende ’Crazy in Love’ samt nummeret ’Haunted’ fører tiltrængt seksuel energi ind i filmen, mens Ellie Goulding med hendes opløftende ’Love Me Like You Do’ nok skal få kvinder til at skråle med på det track i håb om selv at møde deres Mr. Grey. Soundtrack’et er frækt, ’bluesy’ og sexet og der er ingen tvivl om, at den ville fungere helt perfekt til en aften med forførelse og forkælelse.