Filmanmeldelse: Anchorman 2: The Legend Continues

Sofa-faktor

Er du vild med Will Ferrell og hans karakter Ron Burgundy og hans slæng, ja så kan du godt få købt ‘Anchorman 2’. Personligt er jeg ikke selv den største fan, men jeg var nu ok underholdt af ‘Anchorman: The Legend of Ron Burgundy. Men jeg savnede nu ikke Ron Burgundy, og selvom der nu er gået 10 år siden den første film, så føles filmen mere som et sjovt projekt for alle involverede fremfor at underholde os publikum. Selvfølgelig er det plat humor, men flere gange hopper kæden desværre af, hvor der også går lidt musical i den. Det skyldes at de i første omgang havde tænkt at lave et comedy broadway show, og efterfølgende har de måske haft svært ved at dræbe deres darlings fra de første ideer. Det er helt sikkert en film du sagtens kan smide på og se med et øje, i mens du foretager dig noget andet.

Du ser ikke Anchorman for historien, men kort fortalt følger vi Ron Burgundys nye veje til succes og alt der i mellem 😉

Extra materiale

De har forstået det, hvis de skal sælge DVD/Blu-Rays, ja så skal der være noget extra. På Blu-Ray udgaven er der endda en helt extra disc med godter. Der er det som man forventer såsom behind the scenes, deleted scenes, extended/alternate scenes samt de viser os hvordan de har animerede flere scener inden selve optagelserne. Det bedste extra materiale for mig, er hvor vi for alvor bliver taget med behind the scenes, og vi får en fornemmelse af hele processen af at lave en film; og det klarer de rimelig godt. Personligt synes jeg at gag reels, auditions, cast table reads er mest interessant samt et lille finurligt indslag med Jack Black.