Mark Jenkins debutfilm ’Bait’ er en sort-hvid film om en fisker i Cornwall. Den fik god omtale til Bafta-uddelingen, og kommer nu til Danmark.
Historien
Fiskeren Martin Ward, spillet af Edward Rowe, fortsætter bittert med at fiske. Hans bror Steven, spillet af Giles King, har taget deres båd, og bruger den til at sejle turister rundt. Deres barndomshjem er købt af en familie fra London, som Martin ikke bryder sig meget om. Han sparer derfor op til sin egen båd, og prøver at holde fast i det gamle Cornwall, der ikke var oversvømmet af turister. Hans stædighed skaber voksende spændinger mellem ham selv, de lokale, og de nytilkomnde. Hvilket ender med fatale følger.
Filmen ’Bait’ er kun en time og niogtyve minutter lang. På trods af det, har den ikke travlt med at klemme en masse ting ind. Den tager sig tværtimod god tid, og lader historien udfolde sig i sit eget rolige tempo. Historien ligger meget i subteksten, og den skildrer en frustration mellem en traditionel- og moderne måde at leve på – I den forbindelse drager den også kraftige paralleler til Brexit. Den er ikke sindsoprivende, men det er svært ikke at blive betaget af tempoet og de spændinger, der ligger mellem linierne.
Skuespil
På den ene side har ’Bait’ en række gode præstationer, specielt hovedrollen Martin Ward spillet af Edward Rove. Han formår virkelig at ramme en anstrengt høflighed, når han snakker med familien fra London. På den anden side er skuespillet i ’Bait’ en smule stakato, og nogle replikker er timet dårligt, og virker oplæste. Det kan være på grund af den måde, filmen er klippet.
Visuelt
’Bait’ er Sort-hvid på den gamle måde med et mere kvadratisk format, end du er vandt til. Den er filmet med et kamera fra 1976, der ikke kunne filme længere klip end 28 sekunder. De næsten fire kilometer af fysiske filmruller er også klippet i hånden. Resultatet er et råt billede af Cornwall.
Filmen benytter sig af mange interessante skud af biler, hænder, glas, der fokuserer mere på de små detaljer, end det større billede. Det gør, du har en begrænset idé om, hvordan omgivelserne ser ud. Samtidigt giver de tætte skud dig en forståelse for stemningen, når du for eksempel kommer helt tæt på en fisk, der bliver viklet ud af et net, eller et køleskab, der bliver fyldt op. Klipningen giver dog filmen et lidt off beat tempo, der frarøver den et flow. Det kommer til udtryk i, hvor stakato samtalerne foregår.
Musik og Lydbillede
Filmen benytter sig i høj grad af real-lyd. Specielt lyden af havet, eller støvler mod grus. Lydmixet er også lidt sjovt. Stemmerne specielt ligger meget i forgrunden og har en klang, der kan minde dig om gamle Morten Korch film. Det samme gælder mange lydeffekter – trin, døre, krus, både etc. Det efterlader dig med et indtryk af, det er en film, der er ældre end den egentlig er, og du glemmer helt, den finder sted under Brexit. Det er underligt nok en styrke for filmen. Det understreger nemlig dens romantisering af det gamle og traditionelle Cornwall.