Booksmart. Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein. Filmpuls.dk
Copyright: SF studios

Filmanmeldelse: Booksmart

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
3

‘Booksmart’ er endnu en ungdomsfilm som handler om high school-elever og deres mange problemer med kærlighed, sex og skole. Filmen har fået ret positiv modtagelse i USA, men jeg har desværre svært ved at se hvor det nyskabende og friske er i denne komediefilm. 

Historie

Amy (Kaitlyn Dever) og Molly (Beanie Feldstein) er bedste venner, og de er skolens stræbere – de får altid topkarakterer og er aldrig med til fester, fordi de vil koncentrere sig om skolen. Men da Molly finder ud af, at alle dem som har festet og haft det sjovt i high school også er kommet ind på de gode colleges, beslutter de to piger sig for at vise skolen at de også kan være vilde festaber!

’Booksmart’ er en high school ungdoms-komedie som du kender den. Faktisk bringer den intet nyt på banen, men bruger de overbrugte klichéer i de velkendte handlingsplot, stereotype karakterer og klassiske dilemmaer. Det er ikke en film du føler dig inspireret af, og det er heller ikke en film som har de helt store moralske eller rørende budskaber. Men som endnu en dråbe i den store sø af high school komedier, så gør den sig da meget fint. Og jeg er sikker på den bliver budt velkommen af de andre fisk i søen, for den passer godt ind og giver en fin underholdning. Men forudsigelig og genkendelig det er den altså. Og den mangler dét der ekstra spark, som gør at vi holder af karaktererne og universet, og ikke føler vi har set den samme film omkring 50 gange før.
Humoren er fin, middel, standard. Jeg står lidt på et middelplan i min bedømmelse. For der var da sjove ting og gode skægge replikker, som man kunne klukke lidt til. Men jeg følte mere jeg blev nødt til at grine lidt, pga. det sociale med de andre anmeldere, end at det var noget som kom ukontrolleret til mig. Så det bliver aldrig til en befriende ustoppelig latter.

Booksmart. Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein. Filmpuls.dk
Copyright: SF studios

Skuespil

Kaitlyn Dever og Beanie Feldstein spiller de to hovedroller. Deres skuespil er ikke dårligt, men heller ikke noget at råbe hurra for. Feldstein, som spiller Molly, er klart bedre til at spille komik end Dever, som på ingen måde virker til at forstå eller gide komediegenren. Generelt så føles Dever ikke hjemme i sin rolle. Resten af castet hænger uelegant fast i deres stereotyper. I en komedie hører det sig jo heller ikke til, med det store dramatiske socialrealistiske skuespil, så det fint med det lidt overdrevne. Desværre er der bare ikke rigtig nogen af skuespillerne som mestrer den komiske timing og den rigtige evne til komedie-skuespil.

Booksmart. Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein. Filmpuls.dk
Copyright: SF studios

Visuelt

’Booksmart’s visuelle side fungerer rigtig fint. Den understøtter fint genren og historien, uden dog at gøre det helt store indtryk. Der bliver gjort godt brug af slowmotion og en farverig palette.

Musik og lydbillede

Som det hører sig til i moderne ungdomsfilm er ’Booksmart’ fyldt med nutidig pop og hip hop. Det går som altid i godt spænd med genren, og giver en rigtig fin stemning. Samtidig er det en god effekt til at signalere miljøet filmen foregår i.

Foto copyright: SF Studios

Booksmart. Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein. Filmpuls.dk
Booksmart - premiere den 20. juni 2019
Kort fortalt
'Booksmart' er en klassisk high school-ungdomsfilm, som fremstiller de velkendte stereotype karakterer og klichéfyldte konflikter. Desværre mangler den et univers og nogle karakterer man ender med at holde af, og hyldende morsom det er den altså heller ikke. Skuespillet kunne godt have været bedre, men i forbindelse med det visuelle og musikken er der ikke noget negativt at komme efter.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
3
  1. Havde lidt højere forventninger end det du beskriver, øv. Men glæder mig til selv at se den

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
Sidste vudering