Krigsfilm har altid været et stort hit i award-shows sæsonen, og denne film er ingen undtagelse. Filmen har høstet 28 priser hjem allerede, blandt andet en SAG-statuette og en Golden Globe- statuette. Det er en film, der helt klart har fortjent spotlyset. Filmen er instrueret af Joe Wright, der tidligere har instrueret film som ‘Anna Karenina’ , ‘Soning’ og ‘Pride & Prejudice’. Dette er, ifølge mig, Gary Oldmans bedste præstation til dato, og den fortjener en hyldest. Hvis du er til krigsfilm, hvor handlingen foregår rundt om et bord i stedet for i en slagmark, er denne film nok noget for dig.
Historien
‘Darkest Hour’ handler om Winston Churchills rolle under anden verdenskrig. Den starter lige inden Churchill bliver valgt som premierminister i England. Neville Chamberlain er gået af som premierminister og der ledes desperat efter en ny. Valget falder på Churchill, hvilket mange er uenige i. Churchill, der har ventet på dette hele sit liv, tager imod udfordringen og ser frem til at lede landet i en af de sværeste perioder i dets eksistens. Tyskland er i fuld gang med at invadere Vesteuropa, og de engelske magthavere frygter, hvornår det bliver deres tur. Den britiske hær er omringet af tyskerne i Dunkerque i Frankrig, og uden dem er håbet ude. Samtidig med at Churchill kæmper mod den stærke tyske fjende Hitler, møder han også modstand på hjemmefronten, hvor medlemmer af parlamentet finder ham uegnet til jobbet.
Selve historien lever godt op til mine forventninger til handlingen. Dette er en af de krigsfilm, hvor seeren får et indblik i hvad der sker rundt om bordet, hvor alle beslutningerne tages. Kun få minutter af filmen foregår på selve slagmarken. Dette var en af mine bekymringer, inden jeg så filmen, da jeg var bange for, at den blev for kedelig. Det var dog ikke tilfældet. Filmen gik i dybden med diverse detaljer om slagplanerne og politik, men uden at det blev for langhåret. Selv når den blev lidt lang, kom Churchill med en lille joke, der får en til at grine.
‘Darkest Hour’ fortæller ikke kun om Churchill som politiker, men også om hans personlighed og privatliv. Hans kone bliver vist flere gange, hvor hun giver ham peptalks. Hans børn er også tilstede flere gange, så der gives et indblik i hans familieliv. Dette gør Churchill meget menneskelig, hvilket er forfriskende. Man ser ikke kun filmen med Churchills øjne, men også fra hans nyansatte sekretær Elizabeth Layton. Hun repræsenterer folkets holdning i konflikten, og er et fint sidekick til premierministeren.
Skuespil
Nu kommer vi til det punkt, som jeg var mest spændt på. Jeg har hørt meget om Gary Oldmans præstation som Churchill, og han er blevet rost til skyerne. Indtil videre har han vundet blandt andet en SAG og Golden Globe-statuette for præstationen, og det er helt sikkert ikke den sidste pris, han får for denne rolle. Gary Oldman fortjener alt den ros, som han har modtaget. Han ikke bare spiller Churchill, han er Churchill. For det første har makeup-artisterne gjort et fantastisk arbejde med at få ham til at ligne premierministeren. Det er ikke kun på dette punkt, at han ligner ham. Han snakker og bevæger sig som Churchill. De scener hvor han holder taler for parlamentet, giver seeren gåsehud. Det er næsten umuligt at genkende Gary Oldman bag facaden. Der er ingen tvivl om, at der ligger meget arbejde bag den præcise efterligning. Det er den mest præcise efterligning i en film, som jeg har set siden Eddie Redmayne spillede Stephen Hawking i ‘ The Theory of Everything’
Det er ikke kun Gary Oldman som fortjener ros. Kristin Scott Thomas gør et fint stykke arbejde som Clemmie, Churchills kone. Hendes bekymring virker oprigtig, og man kommer til at holde af det umage par. Lily James, der det seneste år er blevet meget populær, gør et fint stykke arbejde som den unge uerfarne sekretær. Skuespillerne harmonerer med hinanden, og får filmen til at flyde uden konflikter.
Visuelt
Det er tydeligt at se fra starten af filmen hvilken tidsperiode filmen foregår i, ud fra karakterernes kostumer og filmens lokationer. Det er meget det klassiske mørke krigsfilms-tema som filmen bruger, hvilket fungerer overraskende godt. Selvom mange af scenerne er mørke, er der altid en eller anden form for lys, der bringer Churchill i spotlightet.
Der er ingen tvivl om, at det mest imponerende visuelle arbejde er makeuppen. Make-up artisterne har formået at forvandle den slanke Gary Oldman, til den fyldige ældre Churchill. Dette er noget af en bedrift. De er gået all-in på proteser. Makeup-artisten Kazuhiro Tsuji har gjort et fabelagtigt job. Dette er ikke en af de film, hvor skuespillerne har få genkendelige ydre træk med den person, som de spiller. Her har teamet rent faktisk forvandlet ham til Churchill.
Musik og Lydbillede
‘Darkest Hour’ gør fint brug af sin musik og lydbillede. Det der imponerer mest er brugen af lydeffekter, blandt andet når karakteren Elizabeth Layton skriver på skrivemaskinen. Der er ofte en voice-over, hvor man hører hende læse talen op imens hun transskriberer, og dette fungerer rigtig godt. Skuespillerne taler højt og tydeligt, og der gøres plads til stilheden, når Churchill holder taler.