Filmanmeldelse: Fast & Furious 9

LÆSERNES BEDØMMELSE5 stemmer
2.5
For 20 år siden var der formentlig ingen, der havde troet, at en lille film om tunede biler, tonede ruder og tarvelige tun sandwiches ville kickstarte en kæmpemæssig milliard-franchise…

Men godt er det gået, for serien er blevet afsindig populær – især efter den femte film i rækken, der med lige dele selvtillid og selvironi, fik attraheret en masse action-glade filmfans til den bil-gale Fast-familie. Dog skiftede filmene ”chauffør” undervejs og med blandede resultater som følge.

Men nu er Justin Lin tilbage i førersædet, hvor han havde fast plads fra film nummer tre til og med seks. Så er spørgsmålet bare, om Justin stadig har blod på tanden og diesel i motoren, eller om han må ty til trætte formularer og fartblinde fjollerier…

 

Historie

I ’Fast & Furious 9’ ser vi Dom og Letty leve et roligt familieliv langt væk fra deres kriminelle fortid. Der går dog ikke længe, før de ser sig nødsaget til at samle holdet på ny, for at tage ud på endnu en vigtig mission og vende det idylliske frirum ryggen. Doms bror, Jakob, er nemlig dukket op ud af det blå og med hjælp fra ’Cipher’, seriens forrige skurk, vil de forsøge at sætte hele verden over styr. Dom og resten af banden må derfor løfte sig til nye højder, hvis de skal gøre sig nogen chance om at stoppe dem, før det er for sent.

© Universal Studios

’Fast & Furious’-universet har udviklet sig merkant gennem tiden, hvor en ellers jordnær krimifortælling om gaderæs og gensidig respekt er transformeret til en form for motor-metallisk luftakrobatik, der med sine evigt absurde men altid opfindsomme stuntsekvenser, har formået at servere en underholdende blanding af latter og lattergas til det action-hungrende publikum – og ’F9’ har på ingen måde tænkt sig at tage en slapper, fra hvad der nærmest er gået hen og blevet et meme-generende slapstick-univers – bare med biler.

Filmene har ofte båret præg af en tilpas mængde indforstået idioti og veleksekverede actionsekvenser, der giver de fartglade fans hvad de søger. Nu er serien ni film inde og folkene bag har tydeligvis ikke tænkt sig at klodse bremserne endnu – heller ikke når det kommer til de overdrevne opfindsomheder. Men det er som om, at serien for alvor er nået til et punkt, hvor både action og historie kulminerer og punkterer i et miskmask af monoton meningsløshed.  Den gennemgående historie er efterhånden så forvirrende og frustrerende, at selv manuskriptforfatterne lader til at have givet op på at få tingene til at give mening. Takket være det ”vægtløse legeland” som filmen foregår i, er der ingenting på spil og intet virker endegyldigt for hverken karakterer eller diverse plottråde. Parodien skyder gennem blodet som en benzindreven virus, der suser langt forbi ironi og ender ud som ren og skær idioti.

© Universal Studios

’Fast & Furious 9’ har ingen seriøse konsekvenser længere og derfor heller ingenting på spil. Serien lader til for alvor at bukke under for sine egne dumheder, hvor stilen har ændret sig fra noget man kan grine med til noget man griner af. Justin Lin gør et desperat forsøg på at forbigå dette, ved at brug internettets latterliggørelse af filmserien samt en metakomisk selvbevidsthed som en styrke i stedet for en svaghed. Desværre ender ’F9’ som et tomt, trættende og følelsesløst spektakel, der muligvis vil tilfredsstille dem med de allermest basale ønsker om hvad en moderne ’Fast & Furious’-film skal levere – nemlig endeløs action på fire hjul, der tager sig ud som et afsnit af hjulben og prærieulven – og som foregår langt, langt ude på overdrevet.

Det virker desværre som om, at den populære filmserie efterhånden drifter i ring med sig selv og synker til et niveau, hvor det ikke længere er nok at efterlade hjernen derhjemme… for selv på tomhjernet hulemandsniveau, er det her en kluntet, kikset og karikeret omgang tomgang, eksekveret med store armbevægelser og små hjerner. Dette er underholdning uden holdning, mening eller muligheden for at stoppe sig selv, før det er for sent. ’Fast & Furious’ er blevet til en skuffende Wish-version af sig selv, der vægter det tomme vanvid over alt andet… men måske er det netop hvad vi har brug for i disse corona-tider? En kold corona-øl og et univers langt, langt væk fra virkeligheden.

Skuespil

Det er ikke i en ’Fast & Furious’-film, at man skal forvente høj skuespillerkunst, men så længe der bliver spillet med musklerne og blinket til kameraet undervejs, så plejer det at virke fint alligevel. Dette er stadig tilfældet her, men persongalleriet er efterhånden blevet så stort og actionscenerne så omfattende, at skuespillerne blot agerer overfladiske marionetdukker for en bombastisk billedside og et underudviklet manuskript.

© Universal Studios

Vin Diesel har altid været en stor og mumlende machomand med minimale følelser; men især hans karakter virker som et stålansigt, der kører på autopilot. Det er vel nærmest kun John Cenas sammenbidte grimasse der går ham forbi. Resten af castet virker også ret stramme i betrækket, selvom områder af kritikken nemt kan tildeles manuskriptet. Danske Thue Ersted Rasmussen gør det rigtig godt i en stor skurkerolle, men hans karakter er en træt kliché. Charlize Theron er desuden tilbage, men kun for at hente en løncheck, alt imens Sung Kang gør sit bedste som fanfavoritten Han, der efterhånden har seriens mest komplekse historie.

Visuelt

Jo større ’F&F’-filmene er blevet, jo mere CGI er der blevet implementeret. Der er dog stadig imponerende actionsekvenser, som gør sit bedste for at forblive originale og overdrevne, men det er efterhånden en desperat affære at overvære. Filmen kæmper ligeledes med at klippe det omfattende og knudrede manuskript sammen til en sammenhængende enhed og ender mest af alt med at fremstå som en 2,5 times filmtrailer. Der mangler lidt noget personlighed samt en mere præciseret stil i det visuelle og det er synd for de mange eksotiske locations og tidskrævende praktiske stunts.

Musik og lydbillede

’Fast & Furious’-filmene har over tid haft mange musikalske genre inde over instrumentbrættet og alt fra amerikansk rap til spansk reggaeton har præget lydsiden. Desværre hænger ’F9’ i bagenden grundet den bastunge baggage af nymoderne hip-hop, der ofte støjer alt for meget. Det bliver hurtigt ensformigt og lettere irriterende. Mange af seriens faste temanumre er også forsvundet og udskiftet med generisk heltemusik. Heldigvis larmer det action-prægede lydbillede stadig på den helt rigtige måde og hjælper da også med helhedsindtrykket.

© Universal Studios
'Fast & Furious 9' - kan ses i biografen fra den 24. juni
Kort fortalt
’Fast & Furious 9’ søger desperat efter et niende gear, men fumler rundt med en gumpetung historie, der sætter en kæmpekæp i hjulet for både fremdrift og momentum. Filmens persongalleri er bredt men fladt og i ’F9’ har alle ni liv. Folk flyver gennem luften som crashtest dummies og dumhederne vil ingen ende tage. Universet er for alvor blevet en tomhjernet og tomhjertet parodi på sig selv og gået fra selvironi til selvparodi, uden tyngde eller følelser. Hvis man kan indfinde sig med den infantile og langt fra subtile tilgang til tingene, så kan det være underholdende nok på filmens vilkår. Men motoren trænger, efter min mening, virkelig til et eftersyn, hvis ikke den fartglade franchise skal ende som en farce uden force eller en joke uden punchline.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE5 stemmer
2.5