Vi kender alle sammen følelsen af, at ville vide hvad der foregår ind i andre folks hoveder. Det svarer Pixar på og hvilken Genistreg!
Historie
’Inderst inde’ handler om de 5 følelser: Glæde, Triste, Frygt, Afsky og Vrede. De 5 følelser holder til i hovedkvarterets kontrolcenter, inde i den 11 årige pige Riley. Da Riley og hendes familie flytter til San Francisco, kommer følelserne på hårdt arbejde for at bibeholde Rileys store smil, og hjælpe hende igennem den store omvæltning. Men da Glæde og Triste ved et uheld bliver suget dybt ind i Rileys underbevidsthed, sammen med hendes kerneminder, så er det Frygt, Vrede og Afsky der må styre Rileys humør helt alene. Glæde og Triste skal selvfølgelig tilbage til hovedkontoret, her kommer de i den grad på eventyr og skal igennem mange forskellige verdener, så som Langtidshukommelsen, Fantasiland, Abstrakte tanker og Drømmeland.
’Inderst inde’ er bygget op af den klassiske Disney historie: Vi møder nogle karakterer, alting er godt. Så sker der nogle ændringer og et ’uheld’ og så går det ellers ned af bakke for karakterne og for at de kan vende uheldet, skal de på et stort eventyr. Det er der ikke noget nyt i. Til gengæld er Disney begyndt at tænke ud og boksen, og deres karaktere er ikke længere de klassiske Disney prinsesser, der bliver reddet af prinsen på den hvide hest. Deres karakterer er meget mere individuelle og det klæder Disney rigtig godt.
’Inderst inde’ er virkelig humoristisk og er en rigtig god animationsfilm, men den har også lidt mere dybde. Den kan lærer børn, og for den sags skyld også voksne, om hvordan vores følelser fungerer. På mange måder minder den lidt om Karius og Baktus eller tegnefilmen man så i folkeskolen om hvordan man får børn, bare på en mere legende og sjov måde. Man lever sig ind i historien og den formår få en til at holde af Riley på samme måde som de 5 følelser gør. Men vi får ikke kun af se hvordan det fungere inde i Rileys hoved, vi får blandt andet også at se hvad grunden kan være at vi husker nogle sange bedre end andre og hvorfor vi får dem på hjernen. Derudover får vi også indblik i nogle af de andre karateres hoveder, og ser hvordan deres følelser passer til karaterens personligheder, hvilket er rigtig sjovt og meget gennemtænkt.
Skuespillet
Det er altid lidt svært at snakke om skuespillet i Animationsfilm synes jeg, men karakterende i ’Inderst inde’ er virkelig gennemtænkte. Alt fra lederen Glæde som er optimist med stort O til Vrede der gør alt for at Riley ikke bliver uretfærdigt behandlet, og Afsky hvis vigtigste rolle det er at Riley ikke bliver forgiftet af hverken dårlig mode eller Broccoli! Til Triste, som ikke helt ved hvad hendes Rolle er og faktisk er der heller ikke rigtigt nogle af de andre der ved det. Sammen er de virkelig et godt team og karakterende formår virkelig at holde deres respektive følelse. Specielt Glæde blev jeg meget overrasket over, for i en hvilken som helst anden Disney film, så er der tidspunkter hvor alting ser sort ud og selv her er Glæde glad. Det er virkelig en gennemført animationsfilm.
Visuelt
Pixar har virkelig nogle gode animatorer og det viser de i den ene film efter den anden. Det samme gælder ’Inderst inde’. De 5 følelsers farver passer godt til deres respektive følelser. Langtidshukommelsen er animeret som en stor labyrint af minder, som man kunne forestille sig det var oppe i ens hoved. Alle de der små ting, som vi forestiller os er oppe i vores hoveder har Pixar bragt til live og sat ord på. Hvilket måske kan give børn en bedre fornemmelse for, hvorfor de føler som de gør.
Musik og Lydbillede
Her blev jeg faktisk en smule skuffet, dog kun en meget lille smule. Jeg havde nemlig forventet et musical nummer, et man kunne skråle med på og mindes den gode film, ligesom vi gør med Frozen ’Let i go’. Det var dog ikke en skuffelse der havde nogen indvirkning på antallet af stjerner, eller som ødelagde animationen på nogle måder. Faktisk passer det meget godt ind at det ikke er en animationsfilm med sange i, for karakterende og historien er så sød og sjov at det bare ville virke som ’fyld’. Til gengæld må jeg ligge et par ord til lydeffekterne, for eksempel er alle minderne små kugler og når de bliver tabt lyder det som glas kugler der bliver slået mod hinanden. Det er virkelig de der små ting, som gør at en film elsker som mig kommer helt op og ringe, for det er virkelig gennemført, til aller mindste detalje.
I det hele taget er ’Inderst inde’ en genistreg fra Pixars side, den er lærerig for både børn og voksne. Jeg tror at vi fremover vi se børn klædt ud som Glæde og mon ikke der opstår en lige så stor fanskarer som der gjorde med Frozen. Jeg er i hvert fald fan og glæder mig til at se den igen.
