Filmanmeldelse: Justice League i 4K !!!

Det er nu over et halvt år siden, hvad der vel ses som DC-studiets modsvar til Marvels succesfulde sammensmeltning af tegneseriehæfternes største superhelte, udkom i biograferne verden over. Men er den generelle holdning til filmen, mon stadig er den samme? Var filmen virkelig så rungende ringe, at den fortjente sådan en kolossal mængde kritik?

Modsat Marvels ’The Avengers’, så gik det DC og deres ’Justice League’ knap så godt tilbage i 2017. Der væltede millioner ind i massevis ved billetsalget, men det var stadig ikke nok til at tjene filmens budget, og den omfattende marketingkampagne, hjem. Studiet mistede i omegnen af 60 millioner dollars, alt imens modtagelsen fra publikum og kritikere ikke ligefrem udviste filmen retfærdighed og Marvel var fortsat i en liga for sig. Burde DC hævne sig og er ’Justice League’ filmen der kan gøre det, eller i det mindste sætte tingene i gang – alt kritik taget i betragtning?

Intro – Hvor gik det galt?

’Justice League’ udkom tilbage i november 2017, og man undres, hvorfor filmen ikke blev frigivet tidligere på året, som eksempelvis januar? Dette plejer at være måneden for mindre vellykkede film og selv hvis ’Justice League’ ikke faldt i netop dén kategori, så er der større chance for en positiv overraskelse end at daske direkte ind på dommedagens slagmark i selskab med Marvels tredje Thor-film, ’Ragnarok’, som også udkom i november… Måske DC skulle have rykket endnu en måned frem og udgive filmen i februar i stedet… såsom den 29.? Dette ville betyde, at filmen ikke kunne nå at blive færdig til skudåret 2016 og derfor måtte rykkes helt frem til skudåret 2020. Mon ventetiden havde givet os en bedre film? Eller måske havde vi bare haft lidt ekstra tid til at forberede os på, hvad der lå i vente…

© Warner Bros.

Jeg fangede ikke ’Justice League’ i biografen eftersom oplevelsen med ’Batman v Superman’ gav mig en dårlig smag i munden, som jeg stadig kan smage den dag i dag. Til gengæld gav ’Wonder Woman’ mig nye forhåbninger omkring DCs fremtid, da dette efter min mening var studiets bedste bud på en funktionel film i deres officielle helte-univers, som startede med ’Man of Steel’ i 2013. Dog blev jeg lidt overrasket over at mellemrummet mellem studiets første film og deres ”store finale” og samling af superhelte, faktisk er det samme som Marvel… både ’The Avengers’ og ’Justice League’ udkom med et mellemrum på fire år, fra deres respektive univers begyndte, men alligevel blev ’Justice League’ noget værre rod – hvorfor?

Simpelt sagt, så handler det om to ting: udgangspunkt og planlægning. Hele DC-universets stil er opbygget omkring Zack Snyder, og den måde han laver film på, hvilket er en stil, jeg personligt synes er både forældet og forbrugt. Manden har mistet grebet om, hvordan man laver film og magen til kaotisk og kalorietom b-filmisk øjenbetændelse, skal man lede længe efter… DC mangler desuden en producer, som Marvels Kevin Feige, der forstår sig på tegneseriehæfterne og dens historie og karakterer, sådan så filmene har noget at hæfte sig ved ud over de visuelle effekter.

Derudover, så har DC-universets planlægning været ualmindelig ringe fra begyndelsen. Marvel udgav fem film med fire forskellige superhelte, inden de bragte dem alle sammen i ’The Avengers’, alt imens DC kun brugte tid på at introducere én eneste superhelt i egen solo-film, nemlig Superman, før de begyndte at kaste karaktererene sammen. Dette betød blandt andet, at universet og stilen i ’Wonder Woman’ stadig lå ufærdig hen, da ’Justice League’ satte i produktion, siden førstnævnte ikke engang var færdig med at filme! Det er jo langt fra optimalt; en sætning der meget vel beskriver både ’Justice League’ samt hele DCEU – det er langt fra en optimal måde at lave film på…

© Warner Bros.

Filmen – Justice is served?

Hvor starter man med en film som ’Justice League’? Måske vi bare skal tage den fra begyndelsen, da åbningsscenen allerede gjorde mig mere forvirret end filmens egen tone og stil…

Først bliver vi mødt af en uinspireret håndholdt-filmet heltescene med Superman – der i selskab af lidt computermagi gør både moustache og generel troværdighed til en mangelvare – hvorefter vi møder Batman i en bedre men stadig meget banal åbningsscene, som ender i en grinagtig CGI-flyvetur hen over et CGI-landskab, som senere bliver efterfulgt af dialog og karakterudvikling, der er omtrent ligeså kunstig og klodset som hele dette langt fra cinematiske ”computerspilshelvede”. Jeg tror umiddelbart de prøver at fange en eventyrlig ”comic book”-stil igennem den polerede visuelle side, men det blod, sved og tårer der er lagt i de håndtegnede sider, er ikke til at spotte her, og det er mest af alt et håndtegn i form af en stor fed langemand, som DC sender i retning af deres egen inspirationskilde i det her paradoksale potpourri af pinligheder.

’Justice League’ er faktisk en film, der overrasker mig næsten fra start til slut, hvilket i enhver anden sammenhæng ville være positivt, hvis ikke det var fordi jeg refererede til filmens ringe kvalitetsniveau. Men jeg er også bare skuffet… Hvordan kan en film af så stort et studie, med så mange penge og så fine talenter, ende med så ringe et resultat? Filmen er forvirret, uinspireret og underligt sat sammen og bygget op. Det virker aldrig rigtigt, som om der er noget på spil undervejs, og filmen føles aldrig stor, episk eller spændende. Vi springer hurtigt fra forskellige tidspunkter, til forskellige karakterer, og med scener der er så afvigende fra hinanden, at det ligeså godt kunne være forskellige film eller i det mindste forskellige historier. Filmen er simpelt sagt et rod og det er svært at finde et punkt hvor ’Justice League’ rammer plet.

Humoren i Marvel leveres med et glimt i øjet, alt i mens humoren i DC er mere som en torn i øjet. De diverse ”one-liners” er både grinagtige, gennemskuelige og nærmest ubehagelig melodramatiske. Rent visuelt, og især i actionscenerne, er der fuld hammer på både fest og farver, mens det i sin grundform mest af alt minder om en omgang glaseret gødning… det er lidt ligesom at få tegninger af børn – den rette intention er der, men det ligner jo stadig en omgang forvirret farvelade; men det er altså voksne mennesker der har skabt dette makværk, skal det lige siges… Jeg vil utrolig gerne have Zack Snyder til at tage sig sammen og kridte skoene, men på nuværende tidspunkt, så tager jeg altså en barnetegning med farvekridt over det her barnlige skidt, som Snyder disker op med for tiden.

© Warner Bros.

Billedkvaliteten – 4K/HDR10/Dolby Vision

Til orientering, så er dagens anmeldelse udført med et 65” LG E6 OLED-tv, en Yamaha RX-V781 receiver i et 5.1.2 setup (med følgende højtalere: Yamaha NS-555, NS-333, NS-C444 og YST-SW515) samt en Sony UPB-X700 med 4K/Dolby Vision til afspilning af diskene…

Og nu til den mere positive del af anmeldelsen… Hvis du er én af dem der kan lide filmen eller bare ønsker at se den på bedst mulige vis, så er der ingen tvivl om, at 4K-formatet er vejen frem. Filmet med en blanding af digitale kameraer og 35mm film finder ’Justice League’ vej til det nye format på yderst fornem vis! Selvom filmen er færdiggjort i 2K, og senere opskaleret til 4K, er det et imponerende sublimt billede man møder; specielt kombineret med de nyeste standarder inden for HDR-farvegengivelse, nemlig Dolby Vision, som modsat almindelig HDR10, farve- og lysbehandler hver enkelt frame til perfektion… og det kan mærkes.

Enkelte steder i filmen viser Dolby Vision sin tydelige fordel med stærkere kontrast og mere balancerede lysforhold. Generelt er Dolby Vision-versionen af filmen stærkere på farver og kontrast-forhold, og enkelte steder ændres farvegengivelsen fuldstændig, fx med hensyn til græs eller beklædningsgenstande, som synes at få en flottere og mere naturlig tone. Fortvivl ikke, HDR10 versionen, for dem der ikke kan afspille Dolby Vision, er en super præsentation af filmen, selvom den visse steder virker svag i farvene når man direkte sammenligne med Dolby Vision.

Begge HDR-formater slår dog den oprindelige Blu-ray disk med et fornemt ”Flash-forspring”, selvom 1080p-versionen indrømmet er superflot – og noget af det bedste at finde på Full HD lige nu. Så tøv ikke med hverken den ene eller den anden version – billedet fejler absolut intet!

© Warner Bros.

Lydkvaliteten – Dolby Atmos

Med en storslået action-basker som ’Justice League’ har man naturligvis høje forventninger til lydbilledet, som forhåbentlig er ligeså bombastisk som dét, der foregår på skærmen – og det lækre ’Dolby Atmos’-track skuffer ikke!

Det er ikke et perfekt mix, og for den kræsne, kan der godt peges “småfejl” ud, da den enorme mængde action nogle gange føles mere gigantisk og nuanceret end hvad lydbilledet kan mostre – og vi har hørt bedre i formatet før. Til gengæld er lyden utrolig præcis, når den rammer og generelt set sprød at lytte til – især musikken i filmen er utrolig klar og Steppenwolfs stemme runger og fylder i hele lokalet.

Det er kun selve nuancerne og detaljerne der kunne være bedre, mens resten er svær at sætte en finger på. Scenerne med Aquaman er også meget interessante, især med de ekstra højtalere i loftet, alt i mens det er de flyvende bæster der giver mest aktivitet i den ekstra dimension. Derudover er der selvfølgelig det meste af klimakset, som giver dit system en god omgang træning!

Ekstramaterialet

Der er en fin sjat ekstramateriale at dykke ned i til en god gang steneri. Alt fra bag om scenerne til slettede scener, storyboards samt design af filmen, bl.a. dens visuelle effekter. Der burde være noget for enhver smag at finde her…