Charlotte Sachs Bostrup har tidligere instrueret to ‘Anja & Viktor’-film, ‘Askepop – the movie’ og Karla-filmene (‘Karlas Kabale’, ‘Karla og Katrine’ og ’Karal og Jonas’). Hun er altså kendt med det lette komediedrama og børne/ungdomsfilm. Nu kaster Bostrup sig over de voksne og nybagte mødre i ‘Mødregruppen’.
Historie
Line (Danica Curcic) lever et vildt og travlt liv i Hong Kong, hvor hun ikke har tid til sin baby. Men pludselig finder hun sin mand i seng med barnepigen, og tager straks flyet til Danmark med babyen på slæb. Her tager hun til sin barndoms-landsby, hvor kusinen Maja (Julie Agnete Vang) bor. De to har haft et dårligt forhold tidligere, og Maja er ikke glad for at se Line. Den snobbede Line møder Majas mødregruppe, og bliver langsomt en del af denne, livet i landsbyen og mor-rollen.
‘Mødregruppen’ er desværre en komedie, som ikke er sjov. Jeg klukkede en smule én enkel gang. Resten af pressen grinte måske 2-3 gange, men der var i høj grad en svag stemning iblandt publikum. Desværre leverer komedien heller ikke ved at fortælle en god historie – den er papirstynd og beboet af karikerede karakterer. Karikatur kan fungere og faktisk være en fordel i en komedie, men det afhænger af, at historien er der, og tingene der sker ren faktisk er sjove. Det hjælper heller ikke, at karaktererne i ‘Mødregruppen’ er så helt igennem røvsyge og intetsigende. Faktisk er de alle sammen lidt småirriterende og man kommer aldrig til at holde af dem.
Om man synes om danske komedier eller ej, så tør de i det mindste ofte at gøre skøre og lidt overdrevne ting, om det er ’Blinkende Lygter’, ’Blå Mænd’ eller ’Julefrokosten’, så prøver de, eller lykkes med, at gøre noget ud af den historie, de fortæller. Men ’Mødregruppen’ er bare en kedelig historie, kedeligt fortalt og kedeligt udført – uden passion og kærlighed til det der fortælles. Den største mangel i ’Mødregruppen’ er dog, at den ikke tør! Den tør ikke røre ved de ærlige, genkendelige og måske lidt beskidte emner – den tør ikke gå over vores grænser eller rykke ved dem. Med omdrejningspunktet “mødre” burde der være rigeligt med emner at udnytte, som vil være genkendelige for nybagte mødre eller folk som kender dem. Det tætteste vi kommer på dette er, at Line bliver tisset i hoved af sin søn (ikke at jeg synes den scene var sjov).
Skuespil
Filmen indeholder nogle dygtige skuespillere; Danica Curcic, Anders W. Berthelsen, Lærke Winther, Marijana Jankovic og flere af dem, ved vi kan spille komik, bl.a. Martin Buch som jo (normalt) er genial. Replikkerne og dialogerne er simpelthen så tørre og tydeligt skrevet, at de ikke kommer naturligt ud af skuespillerne. Selvom de virkelig kæmper med at gøre det sjovt, så kan de ukomiske replikker ikke reddes. De karikerede, men irriterende karakterer, formår ingen af skuespillerne at give liv. Den stereotype Line, en snobbet verdenskvinde som ikke ved hvordan hun skal passe sin baby og aldrig har gjort rent i sit liv, er simpelthen brugt alt for mange gange, og den overfladiske, endimensionelle og uopfindsomme portrættering (selv når hun udvikler sig) får jeg lidt en dårlig smag i munden af.
Visuelt
Visuelt er filmen som de fleste danske komedier. Solen skinner for det meste, der er fint med lyssætning og alting ser nogenlunde ud som en almindelig dansk hverdag. Der er nogle flotte billeder over Hong Kong, men ellers ikke noget at bide specielt mærke i. Klipningen er ikke altid helt elegant, og jeg opdagede lidt for mange kontinuitetsfejl (f.eks. hvor én person sidder med en flaske vin i hånden i det første billede, og når der klippes over til en ny vinkel, sidder en anden person med vinen). Det er små fejl, som virkelig er tydelige når resten af filmen ikke fungerer.
Musik og lydbillede
Jeg er glad for valget af musik. Der er bl.a. noget nutidig pop som spiller, samtidig med vi ser nogle luftfotos fra Hong Kong, som fungerer rigtig fint. Der var måske tænkt lige lovligt meget over det, når der så klippes direkte til den lille landsby i Danmark, og musikken lidt for tydeligt ændrer sig til noget langsomt og gammeldags. Men overordnet fik jeg en positiv oplevelse fra valget af musik.
Som det er med næsten alle danske film, er lyden enten så dårlig, at man ikke kan høre hvad skuespillerne siger, eller at replikkerne er alt alt for tydeligt efterdubbet (altså indspillet efterfølgende og lagt ind på billedsiden). I ’Mødregruppen’ er det nr. 2 som er tilfældet, og det gør lidt ondt at se på – og går også udover skuespillet.
Foto copyright: Nordisk Film