Guillermo del Toro bliver kaldt kongen af monstrene, og kigger man tilbage på hans film gennem tiderne har de også været et gennemgående tema. og i mange forskellige film er det også. Lige fra det store action brag i Pacific Rim til det eventyr-prægede historiske drama i El Labyrinto del Fauno og så også lige comic-book genren i form af Hellboy. Del Toro kommer rundt om det hele og i denne omgang er han tilbage med fortællingen i The Shape of Water – sammen med den danske fotograf Dan Lausten.
Historie
The Shape of Water foregår i 1960’ernes USA, i et hemmeligt forskningscenter, hvor en stum rengøringsdame (Elisa Esposito spillet af Sally Hawkins) starter et overraskende forhold med et ukendt undersøisk væsen, der bliver holdt fanget derinde.
The Shape of Water er en virkelig smuk historie, og selvom den virker simpel, sker der hele tiden noget og man er konstant spændt på hvad der vil ske. En ting som del Toro generelt går virkelig godt i sine historier.
The Shape of Water er blevet kaldt del Toros bedste film siden El Labyrinto del Fauno og der kan også trækkes mange paralleller mellem de to film, for selvom de foregår vidt forskellige steder, og med forskellige hovedkarakterer, så er følelsen i filmen den samme. Der er ikke de store actionscener, men spændingen er virkelig på det højeste hele vejen igennem og selvom filmen er rimelig seriøs har del Toro stadig fundet plads til at presse en lille smule humor ind, på de helt rigtige tidspunkter. Ikke at det bliver for meget, men bare små kommentarer der lander godt, ført godt på vej af nogle gode skuespillerpræsentationer.
Hvis jeg skal sige en dårlig ting om historien, vil jeg sige at side-historien hvor vi følger Elisas nabo i en smule af hans liv. Historien er egentlig ikke dårlig, men passer bare ikke rigtig ind i resten af plottet, og flytter som sådan ikke noget. Men samtidig gør det heller ikke noget at den er der.
Skuespil
Skuespillet er generelt rimelig godt hele filmen igennem, men et par fremhævninger skal der lige laves:
Sally Hawkins spiller vores stumme hovedrolle og eftersom hun jo er stum, er det kropssprog der skal fortælle hele hendes karakter, hvilket man må give at hun virkelig gør flot. Uden et enkelt ord, får hun fortalt alt det hun skal, bedre end mange skuespillere ellers ville gøre nu til dags.
Micheal Shannon spiller filmens store skurk, og for fa*den hvor man dog også bare hader hans karakter. Klam, truende, ond. Han rammer det virkelig godt og er virkelig bare den perfekte skurk.
En anden ikke talende karakter der lige kan nævnes er Doug Jones der spiller det undersøiske væsen. Fuldstændig dækket i dragt og maske, giver han en ligeledes fremragende præsentation – også uden at sige et ord.
Filmen har også en række bipersoner, som også giver en flot præsentation. Den eneste der faktisk ikke når helt det samme niveau, som de andre er Michael Stuhlbarg, der spiller en russisk videnskabsmand. Hans skuespil er på ingen måde dårligt, men det når ikke helt den samme højde som resten af holdet, hvilket nok har noget at gøre med at han skal kæmpe med at spille russer, selvom han er amerikaner.
Visuelt
Del Toros film har altid være flotte og denne film spolere absolut ikke den opfattelse. Danske Dan Lausten (der også arbejdede sammen med del Toro på bl.a. Crimson Peak), var fotografen på filmen og er fuldt fortjent blevet nomineret til en oscar for jobbet.
Jeg har virkelig ikke noget dårligt at sige om det visuelle. Lokationerne er flotte og gennemførte, med en virkelig smuk lyssætning der bringer den helt rigtige stemning ind. Kameraføringen er flot og flydende, og falder dermed godt ind i temaet med vand.
Virkelig absolut intet negativt herfra.
Musik og lydbillede
Filmens score er komponeret af Alexandre Desplat, der har et rimelig flot CV, men hans score til The Shape of Water er bare ikke fuldstændig uovertruffen. Dermed ikke sagt at den er dårlig, men det er ikke blandt dem som jeg har lyttet til flere gange.
Resten af lydbilledet er ligeledes flot og lige så gennemført som resten af filmen.