© Another World Entertainment

Filmanmeldelse: Smagen af Toscana

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4

Aaaaah ja, solens mad! Italienske madspecialiteter er noget, som nok mange danskere er vilde med. Derfor så tog denne skribent lækkersulten ind i biografmørket, for at se om ’Smagen af Toscana’ var ”al dente”, som de siger sydpå.

Historie

Dette er historien om Arturo. Han var en af Italiens mest anerkendte køkkenchefer. Dog, så har han et kæmpe problem, hvilket er hans hidsige og voldsomme temperament. Det er også denne del af ham, som fik ham sendt i fængsel for en voldsdom, og hans karrierer skyllet ned i kloakken. Efter sit fængselsophold, bliver vore hovedperson sat i samfundstjeneste, som bliver afholdt i en skole for teenagere med Aspergers syndrom. Det er her han møder den unge Guido, der trods sine særheder, er en der kan huske hver eneste ingrediens i hver en opskrift. Opstarten med de unge er ikke nem for Arturo, især ikke med hans mangel på selvkontrol. Men ret hurtig får han knyttet et speciel bånd til Guido, der også har meldt sig til en madkonkurrence, som Arturo skal støtte og optræne ham i. Men fortiden har det med at bide en i hælene, og snart mærker Arturo sin egen fortid nærme sig.

’Smagen af Toscana’ er en sød lille komediefilm, der nok skal bringe god sommervarme til biografgængerne. Det er en film med de helt korrekte ingredienser til den perfekte ”feel good” oplevelse, men desværre så pastaen overkogt lidt. For man kan ikke komme uden om, at denne tomatsovs også har en god sjat floskler og klichéer, der klistre i ganen. Ja, faktisk så vil jeg mene, at der ikke skulle meget til, for at gøre denne film til en typisk Hollywood-film. Bare fordi folk taler italiensk, drikker rødvin og kæderyger et par kartoner cigaretter… ja, det gør ikke filmen mindre ”Hollywood’sk”. En mening, som jeg udtalte mig om til en anden anmelder, der herefter fnyste af mig. Men, jeg står ved min holdning.

Men alligevel, så har filmen en god portion lune og fine pointer, der glider ganske fint ned. Filmens komik bliver aldrig ondsindet og fald på halen-agtig. Og sygdommen Aspergers bliver heller ikke portrætteret som noget der skal grines af, eller noget som skal svøbes ind i sentimentale scener. Nej, det bliver seriøst præsenteret og spillet. Og havde man fokuseret mere på Guido, og Arturos venskab og udvikling med ham, så kunne filmen velsagtens have været mere kompakt. Men, man prøver i stedet at blive lidt mere alvorlig, og give hovedpersonen flere ”udfordringer”, ved at involverer ham i sidehistorier med ikke så lovlydige folk fra fortiden. Nå ja, så påklistre man også lige Arturo en kærlighedsaffærer med Guidos skolelærer… ganske unødvendigt.

Skuespil

Vi er generelt på et højt niveau hér. Men, sådan er det med de fleste italienske film, hvor selv de middelmådige af dem formår at leverer en god gardin skuespil. Trods manuskriptets klichéer og mangler, så navigerer skuespillerne ganske fint rundt, og en stor ros bør især lyde til Luigi Fedele, der spiller Guido. Hvis jeg mødte ham ude i den virkelig verden, og han var inde i hans karakter, så ville jeg tro at manden led af Aspergers i virkeligheden. Den påstand kan jeg komme med, da jeg har arbejdet og kender folk med denne lidelse. Der er ingen tvivl om, at Fedeles præstation var filmens højdepunkt.

Visuelt

Dette er ikke en særlig visuelt legende film, men på den anden side, så gør man heller ingen ting galt på det visuelle område. Man spiller med sikre kort, og med de lune italienske farver samt synet af mad, ja så begynder ens mundvige at løbe lidt i vand. Men et meget mere levende kamera havde været velkommen ting.

Musik og lydbillede

Fint stemningsmusik og en sjat italienske sange, er med til at sætte den varme stemning. Er du fan af italiensk kultur, jamen så vil den visuelle såvel lyddelen nok få dig til at drømme om din næste ferie sydpå.

Copyright: Another World Entertainment
Smagen af Toscana - Premiere 4. juli 2019
Kort fortalt
I enden er 'Smagen af Toscana' en sød og livsbekræftende film. Den er desværre bare let sovset ind i klichéer, der ligeså godt kunne have gjort den til en amerikansk Hollywood-film. Men i enden, så der den seværdig. Ikke mindst fordi den er dejlig lun.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4