Snakken går i den 1000-sæder store sal. Forventningerne er høje. Lige meget hvor man drejer hovedet hører man anmeldere snakke om deres forventninger til en af de største film i år. Både instruktøren Kevin Smith og hans 17-årige datter Harley Quinn Smith (Ja, det er hendes navn) bliver nævnt. De amerikanske anmeldere har allerede haglet ned på filmen. Selv har jeg holdt mig fra at læse eller høre noget om filmen. Ingen interviews efter premieren. Kun trailers og billeder (hvilket selvfølgelig kan give en film i sig selv). Lyset dæmpes i biografen. DC’s nye logo dukker op på skærmen. Den mest ventede film (for mig), starter.
The Suicide Squad assembles…
Den er godt og vel halvandet år siden at de første billeder fra filmen dukkede op, og jeg har virkelig glædet mig til dette tidspunkt siden da. Til at starte med, vil jeg sige at dette nok bliver blandt de længere anmeldelser. Der er mange ting der skal nævnes og fokuseres på. Men jeg vil sørge for at man går ind til filmen med samme uvidenhed som jeg gjorde.
Historie
Vi har set de gode kæmpe sammen mod de onde. Men hvordan er det at se skurkene kæmpe mod de endnu mere onde? Amanda Waller (Viola Davis) vil give svaret, og samler et hold af de værste og bedste skurke hun kan fange. Deadshot aka. Floyd Lawton (Will Smith), Harley Quinn aka. Harleen Quinzel (Margot Robbie), Captain Boomerang aka. Digger Harkness (Jai Courtney), El Diablo aka. Chato Santana (Jay Hernandez), Killer Croc aka. Waylon Jones (Adewale Akinnuoye-Agbaje), Enchantress aka. June Moone (Cara Delevingne), Slipknot aka. Christopher Weiss (Adam Beach) og Katana aka. Tatsu Yamashiro (Karen Fukuhara). Alle sammen ledet af Colonel Rick Flag (Joel Kinnaman). Det bedste det amerikanske militær kan mønstre. Holdet er gemt dybt i hemmelige dokumenter og eksisterer officielt ikke. Kun kendt under navnet Task Force X.
Det var cirka hvad jeg vidste inden jeg gik ind og så filmen, og jeg mener ikke man skal vide mere. Præcis hvem den værste skurk var, vidste jeg ikke inden jeg så filmen. For det har de faktisk holdt rimelig hemmeligt hele tiden. Derfor blev jeg også glædeligt overrasket da jeg fandt ud af at historien ikke var præcist som jeg havde forventet.
Men for at tage det hele fra en ende, vil jeg starte med det jeg ikke kunne lide ved filmen, eller som bare ikke fungerede. DC har det samme problem, som de havde i Batman v. Superman. De skal have så mange historier ind på alt for lidt plads. De har mange karakterer med i denne film, og de prøver at give dem alle den ene eller anden form for historie inde i filmen. Karakterer som Deadshot, Harley Quinn og Enchantress får lange introer, mens resten bare bliver nævnt i forbigåelse. Og næsten hver karakter har nok historie til at fylde en film ud i sig selv. Jeg ville personligt elske at se en solo-film med 6 ud af 9 af medlemmerne, og de kommer også ind på alle deres historier, men de har overhovedet ikke tid til at udvide det, hvilket er virkelig ærgerligt.
Anden ting der virkelig er ærgerligt er at Warner Brothers har prøvet at redde filmen efter BvS floppede. Jeg ved ikke hvorfor det er at produktionsselskaber tror de kan lave en film om 2 måneder før den bliver udgivet. Men det irriterer mig så usandsynligt meget. I starten blev filmen fremvist som mørkere, som BvS var. Men efter denne, gik WB ind og beordrede reshoots, for at lette stemningen i filmen, og meget af filmen blev klippet om. Dermed sidder vi nu tilbage med en sammensætning som prøver at være sjov og mørk på en gang. Og det fungerer bare ikke. Jeg har altid elsket Nolans og Burtons Batman-film, fordi de turde være så mørke. Frem for Marvel-filmene som altid har været lysere. Nu prøver WB i stedet at efterligne Marvel, og det ødelægger deres film. Nå, nu blev det mest til en ny DC vs. Marvel diskussion. Men min pointe er at Suicide Squad er blevet til et underlig sammensætning der prøver at gøre alle glade, men i stedet gør en ked af det, når man kan se hvilke øjebliks-redninger der er blevet prøvet.
Som den sidste dårlige ting, vil jeg nævne filmens sub-plots. Jeg kom lidt ind på dem før med introerne. Der er 1-2 større sub-plots som nemt kunne være taget ud, uden man havde savnet dem. Dermed kunne de have givet meget mere plads til det som rent faktisk fungerede. Der er et sub-plot, med en hovedperson i fokus, hvor hele den karakter samt sub-plot, nemt kunne være klippet ud uden at det havde gjort andet end føre filmen fremad. Det ville give meget mere mening hvis jeg kunne nævne karakteren, men jeg vil ikke afsløre noget af filmen.
Jeg vil dog lige rose især hele første akt af filmen. Den går lige på og giver en god intro til hele verdenen. Og den burde gøre både folk der intet ved om Suicide Squad og folk som er rimeligt inde det, en god og tilfredsstillende introduktion. Jeg synes virkelig den var god og skulle der gøres noget ved den, skulle den blot være længere.
Skuespil
Hvis der er en person jeg var utilfreds med lige fra da jeg hørte castingen, så var det Will Smith. Dette kan måske lyde underligt, men synes fra starten at han ikke passede ind i universet. Suicide Squad er en film om skurke, og Will Smith er bare ikke en skurk. Han spiller altid ‘The Good Guy’, og det gør han også i denne film. Tror ikke han kan gøre andet. Der er ingen tvivl om at han har fået de største og bedste linjer. Det er ham der giver alle pep-talks’ne og mange af jokes’ne. Ja, han spiller bare sin Will Smith rolle og den passer simpelthen ikke ind. Jeg ville virkelig ønske de havde fundet en anden til rollen.
Det er dog den eneste jeg er virkelig utilfreds med, da resten af casting’en er godt ramt.
Margot Robbie kan nævnes som den første. Hun har fået en virkelig stor opgave på sine skuldre, ved at være den første til at portrættere Harley Quinn i en live-action film. Men hun gør det godt som den sindssyge, pæne (Sexede er nok mest ordet de går efter, men det lyder bare ikke pænt at skrive i en anmeldelse) kamp-fjende. Og jeg ved hendes outfit er blevet hadet af mange, men det fungere for det meste. Kun få gange bliver det en smule irriterende. Og nogle vil nok være glade for de tidspunkter, mens andre nok vil hade dem. Det bliver op til en selv. Jeg må dog virkelig give ros for at man kan mærke tegneserie-versionen af Harley Quinn. Hun opfører og bevæger sig præcist som det er blevet vist tidligere og det er virkelig rart at se, når nu det er første gang.
Næste person der skal fremhæves er Cara Delevingne som Enchantress. Jeg vil starte med at nævne at jeg ikke kender til Enchantress i tegneserie-universet, og dermed ikke kan sammenligne hende hertil. Hun gør det i grunden godt med at spille 2 personer, som rollen kræver. Hoveddelen af filmen er hun dog Enchantress frem for June Moone. Og her kan man mærke at hun ikke har spillet i særlig mange film endnu. Hun har nogle virkelig underlige linjer (Kan vel forventes fra en heks?), men det er som om at de ikke er blevet redigeret siden første kladde af manuskriptet. De virker tvungne og unaturlige. Der er tider hvor hun taler et ukendt hekse-sprog som bliver oversat til dansk. Det er før set at disse oversættelser ikke altid er lige gode, og det kan være en grund. Det er desværre ikke til at sige da jeg ikke har set den engelske oversættelse af disse. Underlige og unaturlige er de i hvert fald.
Viola Davis spiller Amanda Waller, lederen af Task Force X, og gør det perfekt. Ser man mere til hende i fremtidige film ville det ikke gøre noget.
Som den sidste skal Jared Leto selvfølgelig nævnes. Han skal være den første til at spille Joker siden Heath Ledgers legendariske fremstilling i Dark Knight-trilogien. Forventer man at Leto prøver at efterligne ham, vil man blive skuffet. Han prøver at lave sin egen version. Og det virker for det meste. Han virker i hvert fald sindssyg og ligeglad med alle, som Joker’en skal gøre. Er han lige så god som tidligere Jokere? Nej, det er han ikke. Men han er en ny version hvilket efter min mening er bedre end at prøve at efterligne. Men han mangler altså sin brede, smilende klovnemund.
Visuelt
Som så mange andre superhelte-film i dag ligger filmen stærk vægt på at bruge CGI. Jeg har hørt rygter om at folk synes det så outdatet og ‘pre-2005’ ud. Dette var dog ikke noget jeg tænkte over. Jeg synes at det så godt ud hele vejen igennem, og faldt ikke i standard. Der er dog brugt rigtige locations når det var muligt, og hvilket kun kan være godt. Hoveddelen af filmen foregår i Midway City, og dette er blevet optaget i Toronto. Jeg er altid fan af at bruge så mange virkelige locations som muligt, og klager absolut ikke.
Color-grading’en vil jeg også hurtigt nævne, da jeg også synes virkelig godt om denne. De mørke baggrunde, men karaktererne der skinner igennem i deres farverige tøj, ser virkelig godt ud, og giver et billede jeg ikke synes jeg har set før i en superhelte-film.
Under visuelt vil jeg igen nævne de kostumer som er blevet valgt. Der er ingen tvivl om at de er gået en smule væk fra hvordan karaktererne ser ud i tegneserierne. Men jeg synes egentlig ikke det gør noget, da de ikke fjerner nogle karakter-træk fra dem. Kan kostumerne virke en smule latterlige en gang imellem? Måske. Men det er ikke noget man ikke har forventet hvis man har set trailers og billeder. Jeg tænkte ikke videre over det, og synes det fremhævede karaktererne og deres potentiale. Dog kunne Deadshot godt lære at beholde sin maske på. Det er jo fuldstændig ligegyldigt at de har gjort til en del af han outfit.
Musik og lydbillede
Jeg er virkelig forelsket i soundtracket. Har lyttet til det i alt den tid jeg har skrevet denne anmeldelse. De har valgt de helt rigtige sange, og sad og sang med på mange af sangene inde i biografen (Altså, ikke højt). Mange af karaktererne har fået deres egen sang til deres intro og det fungerer bare godt.
Den øvrige musik er komponeret af Steven Price, der tidligere har lavet musikken til bl.a. ‘Fury’, ‘Gravity’ og ‘The World’s End’. Endnu en gang tager jeg mig selv i simpelthen ikke at ligge mærke til denne musik. Og det er præcis sådan det skal være. Thumps up til Price for det.