Christopher Nolans ’TENET’ har vækket meget omtale de sidste måneder. Ikke mindst fordi Christopher Nolans navn på instruktørstolen efterhånden er et kvalitetsstempel. Men ’TENET’s fascinerende trailer og tvivlsomme udgivelsesdato har også bidraget til omtalen. Så forventninger var høje, da jeg gik ind til den.
Historie
Efter en fejlslagent aktion i Ukraine vågner vores hovedperson, Protagonisten (spillet af John David Washington) op til en ny opgave: Stop tredje verdenskrig. Med den nye opgave lærer Protagonisten om en ny teknologi – Inversion. Der får objekter til at bevæge sig bagud i tiden, mens resten af verdenen bevæger sig fremad. Den teknologi og tredje verdenskrig, er forbundet til Kat (spillet af Elizabeth Debicki) og hendes husbond: Våbenhandleren Sator (spillet af Kenneth Branagh).
Sammen med sin nye kollega, Neil (spillet af Robert Pattinson) kaster Protagonisten sig ud i række international spionage, indbrud og lignende aktioner. Aktioner der alle bliver påvirket af Inversion.
Det virker, som om Christopher Nolan bare blærer sig nu. Men det er virkelig virkelig fedt. Jeg skal være den første til at indrømme, at nogle af de tekniske udtryk og forklaringer i forbindelse med Inversion-konceptet kan være lidt svære at følge med i. Noget af det lyder, som noget Stephen Hawking har skrevet. På trods af det, fortæller ’TENET’ en ret medrivende historie, der gør kreativt brug af Inversion konceptet. Hvilket skaber nogle interessante konflikter, og ikke mindst afvikling af de konflikter.
Gennem filmen forbliver vores hovedperson mere eller mindre ukendt. Han har ikke umiddelbart nogle personlige motivationer ud over, at forhindre tredje verdenskrig. De personlige motivationer ligger mere i Elizabeth Debickis rolle som Kat og hendes bekymringer for sin søn og sit ægteskab. Så ’TENET’ beror mere på et overodnet plot i streg med ”skaf de her ting, for at stoppe den her ting”, mens de mere personlige plot spiller andenviolin. Alligevel hænger de to handlingstråde godt sammen. Christopher Nolan har endnu engang skrevet en film, hvor han har holdt tungen lige i munden for, at få et komplekst handlingsforløb til at udfolde sig.
Skuespil
Skuespillerne i ’TENET’ leverer en flot præstation. Elizabeth Debicki er nok den, der skal have mest ros. Hun spiller elegant rollen som en kvinde, der er fanget i et ubehageligt forhold. En rolle, der i mange andres hænder, kunne være larmende. Men hun formår at levere Kats frustrationer gennem en stille intensitet.
Både John David Washington og Robert Pattinson er også en fornøjelse at se på. De virker begge, som to figurer, der har et humør og en personlighed med deres skæve smil og henkastede bemærkninger. Det svageste led er nok Kenneth Branagh i rollen som Sator. For mens han er god til at levere maleriske trusler i et jævnt men intimiderende toneleje, så krakelerer billedet lidt, når han skal spille rigtig vred og råbe af folk. Her virker han knapt så truende, og mere som en yacht-ejer, der bare prøver at være det.
Visuelt
’TENET’ vinder meget på de visuelle effekter. Specielt i de scener, hvor Inversion-konceptet indgår i. Biler der samler sig selv igen lige inden et sammenstød og diverse omvendte eksplosioner i vægge, der alle modstrider fysikkens love. Men hvor jeg er nødt til at tage hatten af er i de kampscener, der indeholder inversion. Her ser du, Protagonisten slås med en modstander, der bevæger sig den anden vej i tid. Hvilket udgør en bizar koregrafi, du ikke kan tage øjnene fra.
De almindelige kampscener skal også have ros for ikke at klippe for vildt og voldsomt. De lader derimod kameraet følge udviklingen i en kamp, så du kan orientere dig i den. Det er en kvalitet, der ikke kun er til stede i aktion scener, men i det meste af filmen. Fotografen Hoyte Van Hoytema (som Nolan havde med på Dunkirk) sørger for, at få dig ind i scenen, og orientere dig om hvad der sker i den.
Musik og Lydbillede
Ludwig Göransson har komponeret musikken til ’TENET’. Musikken er god til at understøtte de mere aktiontunge scener, hvor der er meget på højkant. Men den fremhæver også det bizarre i de oplevelser, du og vores hovedperson har med Inversion. For mens musikken afspejler tid og tempo godt, har den også en klang af, den enten kan afspilles baglæns, eller er afspillet baglæns.
I tråd med det, er der mange lydeffekter, der har skulle være omvendt i kraft af filmens koncept. Hvilket er gjort til nær perfektion. Du finder en form for underlig tilfredsstillelse i, at høre skud blive affyret baglæns.
Det er ikke kun lydarbejdet i forbindelse med ’TENET’s tids-drillerier, som skal have ros. Hele filmen lyder godt, og har nogle tilfredstillende lydeffekter. Både uden for- og i aktionscener.
