Balletdans er en af de ting, som vi herhjemme i den danske andedam er mestre i. Man siger der er findes den fransk, danske og den russiske måde at udøve denne kunstform på. Selvom denne skribent ikke ved voldsomt meget om emnet, så opvoksede man alligevel i et højkulturelt hjem, hvor man godt kendte navnet Rudolf Nureyev. Han var balletdansens kejser og konge, men hans historie mod berømmelse kom ikke uden store omkostninger. ’The White Crow’ tager netop fat på begyndelsen af denne dansene tornados karriere.
Historie
Vi befinder os i Paris ved den kolde krigs højdepunkt. Det er året før cubakrisen, og i 1961 var en af den franske hovedstads store nyheder, at man fik besøg af det verdensberømte Kirov-kompagni fra Sovjet. I dette kompagni er en ung og yderst talentfuld danser ved navn Rudolf Nureyev. Han har drømt om denne dag, hvor han kunne besøge lysets by, og nyde alle dens kulturelle seværdigheder og den sociale puls. Men Rudolf er konstant under opsyn fra KGB-agenter, der er med på turen. Han anses for at være på grænsen til det uacceptable, da man helst ser kompagniet ikke mænger sig med andre end dem selv, plus af man gruppevis ser seværdighederne. Og det varer heller ikke længe før Rudolf må træffe et valg: Skal man hoppe af til Vesten, og sigte efter at blive den stjerne man har drømt om? Eller skal man forblive en loyal sovjetborger?
I øjeblikket strømmer det til med biografi-film, ikke mindst om sangere. Så allerede på det punkt skiller ’The White Crow’ sig ud. At skildre et helt liv er meget besværligt, og forvirrende for en fortælling, så derfor så gør man sig klogt i at vælge en bestemt periode af en berømtheds liv, hvis man skal lave en interessant og sammenhængende biografisk fortælling. Heldigvis, så fokuserer denne film på begyndelsen af Nureyevs karriere, hvor man springer fra barndom, til livet på danse-akademiet og rejsen til Paris. Vi springer frem og tilbage i tiden konstant, men heldigvis så virker det ikke forvirrende, og man mister på intet tidspunkt balancen.
Der er momenter med intensitet, men ellers er det sammenspillet mellem personerne, der driver fortællingen. Heldigvis er dialogerne af høj kvalitet, men det forventer man også, når manuskriptforfatteren er den eminente David Hare, som har skrevet ’The Hours’ og ’The Reader’. Det er en film som heller ikke tegner et glansbillede af hovedpersonen, men tør at vise Nureyev fra den egocentriske og narcissistiske side han kunne have. Jeg vil påstå, at selvom du ikke interessere dig et hak for ballet og anden slags dansende kunstform, så vil du finde historien interessant. Dernæst så tales der meget andet, end bare engelsk, og det får autencitets niveauet til at stige. Alt i alt, så er ’The White Crow’ et fremragende biografisk drama, der har en snært af thriller over sig.
Skuespil
Som Rudolf Nureyev har vi ukrainske Oleg Ivenko i sin første filmrollen nogensinde. Han blev castet fordi han var den balletdanser der kunne tale russisk, der også kunne spille skuespil. Og imponerer, ja det gør den gode Ivenko, der liver Nureyev karakteren op, med overbevisning og troværdighed. Ralph Fiennes, der også har instrueret denne film, springer eminent igennem som hovedrollens balletlærer. Fiennes underspiller ganske fantastisk her, og laver ikke særlig mange ansigtsminer, men alligevel formår at udtrykke sig en hel del.
Visuelt
På dette område, så vil nogle måske kalde filmen for traditionelt opsat. Men, selvom det er rigtig nok, så er det nok også den bedste måde at gå til denne historie på. Vi hopper frem og tilbage i tiden, og jeg må igen virkelig tage hatten af for, at man på intet tidspunkt blev forvirret over dette. Det kunne ellers nemt gå galt med at fortælle en historie på sådan en måde, men fra en filmentusiasts synspunkt, der ikke er vild med flashbacks. Ja, så var jeg aldrig irriteret under filmen. Filmen skildre også perioderne godt, og man er ikke i tvivl om at man befinder sig i start 60’ernes Paris.
Musik og lydbillede
Dette er en film med masser af musik, og det er jo en selvfølge, når det handler om en balletdanser. Udover klassiske numre, så har britiske Ilan Eshkeri (’Layer Cake’ og ’Stardust’) sammensat et pænt originalt score, der fungere fint til filmens plot og tone.