Filmanmeldelse: Truth or Dare

BØH!!! Ja, der er ikke noget som et godt gys til at friske en op på, eller som den perfekte mulighed for at tage drømmepigen med til en biograf-date, så hun i 90 minutter klynger sig til en. Personligt, så er jeg komplet fanatisk, når det handler om gys, horror, splat, eller hvad vi nu kalder det. Det er en genre, som jeg siden min næsten spæde barndom har haft et slags kærlighedsforhold til, og hvis der er noget, som kan slå mig rigtig meget ud af kurs, så er det en dårlig gyserfilm. Spørgsmålet er så, om ’Truth or Dare’ er gys eller gyselig !!!

Reaktionen man håber at få fra biografgængerne.

Historie

Sandhed eller konsekvens. Det er en leg som mange af os kender, og som vi i dyb fuldskab har rodet os ind i. Denne leg er klart en del af unges top 5 af valg, når vi taler selskabslege. Men for amerikanske Oliva og hendes kammerater, får denne uskyldige leg en dødelig konsekvens, da de under en våd og vild fest i et mexicansk nedlagt kloster vikler sig ind i en sandhed og konsekvens leg med en mystisk fremmed fyr, der har lokket dem op til klosteret. Hjemme i USA igen fortsætter livet på sædvanligvis, men noget er kommet med hjem fra Mexico. Og snart begynder Olivia og hendes kammerater at se syner og hører stemmer, der vil tvinge dem til at lege sandhed og konsekvens efter tur, hvor man ikke kan snyde spillet eller vige sig udenom, for afviger man væk fra spillereglerne bare en smule, så er der en dyr pris af betale: Døden! Hvad er skyld i dette? En dæmon, en ond ånd eller en forbandelse? Svaret og en løsning må findes, før det er for sent.

Filmen er produceret af Jason Blum fra Blumhouse Productions, der har givet os ’The Purge’ filmene, ’Sinister’ filmene, ’Paranormal Activity’ filmene, ’Insidious’ filmene, ’Happy Death Day’ og sidste års store horror-hit ’Get Out’, så vi taler om et produktionsselskab, der ved, hvordan man sammenstøber gysergenren. Derfor er det også enormt sørgeligt, at jeg må rapportere at ’Truth or Dare’ ikke er værd at smide penge og sin dyrebareste tid efter. Jeg siger ikke, at de foregående nævnte film fra Blumhouse er mesterværker, for nogle af dem har jeg mine problemer med, men denne film er klart den svageste på Jason Blums cv, af hvad jeg har set.

Jeg tror på, at man kan lave gode film ud af næsten ingen ting eller et svagt plot. Det kommer blot an på, hvordan filmskaberne vælger at fortælle historien. Plottet, ’Truth or Dare’, er vanvittigt tyndt og forsimplet, og selvom der er muligheder for at fortælle en atmosfærisk krybende rædselshistorie, så kører man i stedet ned ad den uoriginale bane. Der er fyldt med platte bøh-effekter (det vi kalder ”jump scares”), trekants dramaer, forudselighed og et retorisk-sprog, som mange 14 til 20- årige vil kunne relatere til. Og det er netop den aldersgruppe, som filmen henvender sig til. Derfor er og bliver ’Truth og Dare’ et billigt ”cash crab” forsøg, der tydeligt prøver at lokke smartphone-generationen til lommerne med tricks, der er set før, og en fortæller-facon de kan relatere til, hvilket medfører rædsomme dialoger med sig.

Skuespil

Filmens karakterer skal forestille at gå på college, altså de skal se ret unge ud. ’Truth og Dare’ laver dog den gamle fejl, at man caster skuespillere, som for længst har overskredet college-årene, for det er tydelig, at nogle af dem er over 30 år. Men derfor kan man da godt håbe på gode præstationer. Desværre så fejler filmen også på dette område, da samtlige skuespillere ikke (i mine øjne) udtrykker sig realistisk og sandfærdigt nok. Vi taler om situationer, hvor ens ven lige er død på grusom vis, men ens reaktion mere minder om, at den står på broccoli-suppe til aftensmad, og kort tid efter er det hele næsten glemt igen. Ergo, ringe skuespil! Og så var der et par af skuespillerne, som virkelig irriterede mig, og hvis der er noget som er værre end dårligt skuespil, så er det irriterende skuespil.

Visuelt

Der er ingen tvivl om, at folkene bag filmen ved, hvordan man sætter en film sammen. Dette er bestemt ikke et talentløst team af filmskabere, som har brugt timer, dage og måneder for at skabe denne film sammen. Men filmen er på ingen måde uhyggelig for mig, effekterne til tider grinagtige og derfor er opgaven komplet fejlet på dette felt.

Musik og lydbillede

Absolut ingen overraskelser hér! Det er den sædvanlig samling af uoriginal gyser-musik, som er brugt og genbrugt til ukendelighed. Dette samme gælder lydene, der slæber sig igennem kliché-vejen.

Copyright billeder: United International Pictures / Universal Pictures