Første trailer til ‘Robin Hood’ med Taron Egerton og Jamie Foxx

Taron Egerton kender vi fra ‘Kingsman’-filmene, og nu skal hans charme prøve kræfter med Robin Hood i 1400-tallet. Jamie Foxx har fået rollen som Little John.

Sammen giver de sig i kast med bueskydning og hop fra høje bygninger i den første trailer til den kommende ‘Robin Hood’. Og ja, den hedder bare ‘Robin Hood’, der var ikke nogle som kunne finde på noget mere kreativt.

Traileren viser også, at de fleste scener nok vil foregå i mørke (hvor der åbenbart altid er sat ild til ting – hårde tider i 1400-tallet), at mange scener har Robin Hood i slow-motion, og at plottet indeholder en hel del demonstranter, som mærkeligt nok virkelig ligner demonstranter fra nutiden (jeg kommer til at tænke på Jay Z og Kanyes video til ‘No Church in the Wild’. Sorry, nu jeg ude på et sidespor).
Det ser ud til at plottet centrer sig om spørgsmålet “hvem er manden under hætten?”. Som vi, surprise, surprise, midt i traileren finder ud af, faktisk ER Taron Egerton.

Nå ja, så har vi det som ligner et ret anstrengende kærlighedsplot med Lady Mary, og så er ham fra Fifty Shades også lige med.

Der er meget at glæde sig til.

‘Robin Hood’ har premiere d. 29. november 2018

Heruder de første plakater til filmen:

Billede copyright: Lionsgate