Copyright: 20th Century Studio

Første trailer til stjernespækket ny Ridley Scott film!

Den første trailer til filmen, ‘The Last Duel’, er udkommet! En periodefilm som er instrueret af mesterinstruktøren, Ridley Scott, der tidligere har stået bag filmene ‘Alien’, ‘Gladiator’, ‘Blade Runner’, samt mange flere.

‘The Last Duel’ følger ridderen Jean de Carrouges, som udfordrer ridderen Jacques Le Gris, i en duel om liv og død. Efter at Jean De Carrouges hustru har anklaget Jacques Le Gris for voldtægt, sætter den franske Kong Charles VI den sidste lovlige duel op.

Filmen er skrevet af Ben Affleck og Matt Damon, der kun en gang tidligere har arbejdet sammen om et manuskript. Her var det  filmen ‘Good Will Hunting’, der også gav dem en Oscar-statuette for bedste originale manuskript. På rollelisten finder vi også makkerparret, Ben Affleck og Matt Damon, og udover de to er Adam Driver, Harriet Walter og Jodie Comer også at finde!

Herunder er den første plakat til ‘The Last Duel’:

Copyright: 20th Century Studio

‘The Last Duel’ forventes at få premiere den 15 oktober 2021.