‘Guardians of the Galaxy’ har nu fået den første officielle trailer, som byder på en god blanding af action og komedie. Det er dog en fin balance, og for mig at se, kan ‘Guardians of the Galaxy’ enten følge i fodsporerne på ‘Iron Man’ eller ‘Spider-Man 3’. Jeg håber på det første!
Marvel har selv været ude og sige, at ‘Guardians of the Galaxy’ er et stort sats og risikabel efter deres første succeser. ‘Guardians of the Galaxy’ byder nemlig ikke på nogen karakterer, der er kendt blandt den brede befolkning. Derfor skal traileren altså introducere os til de her karakterer og gøre dem interessante nok til, at vi tager i biografen for at se dem, når filmen får premiere den 31. juli..
Er du hooked på ‘Guardians of the Galaxy’?

