Nordisk Film

‘Gæsterne’ er udtaget til Sundance Film Festival.

Det er netop blevet offentliggjort, at Christian Tafdrup og Profile Pictures’ psykologiske gyser ‘Gæsterne’ er udtaget til Sundance Film Festival, der afholdes den 20.-30. januar 2022 i Park City i Utah, USA. ‘Gæsterne’ er udtaget i programmet Midnight, hvor gysersucceser som ’Hereditary’, ’It Follows’og ’The Blair Witch Project’ tidligere har haft premiere. ‘Gæsterne’ får biografpremiere herhjemme den 17. marts 2022. 

Handlingen
Bjørn, Louise og deres datter Agnes møder på en ferie i Toscana det hollandske par Karin og Patrick, der har deres søn Abel med. De to familier har fantastisk kemi, og da Bjørn og Louise tre måneder senere på en kold efterårsdag bliver inviteret til deres landsted i Holland, tøver de i første omgang, men siger hurtigt ja tak – for hvad er det værste, der kan ske? Den gode stemning fra Italien er imidlertid forsvundet, og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel, hvor alle deres sociale spilleregler bliver udfordret. Men hvor meget er de villige til at finde sig i? Hvor lang tid går der, før den høflige facade krakelerer? Og er det i virkeligheden dem selv, der er noget i vejen med? 

Nordisk Film