‘Get Out’ producer i gang med endnu en gyserfilm

Produceren af ‘Get Out’, Jason Blum, har slået sig sammen med forfatter og instruktør Dee Rees for at lave endnu en gyserfilm.

I et interview med New York Times fortæller Blum, at filmen ikke endnu har en titel, men at den er baseret på Rees’ egne oplevelser—Rees og hendes kone, to sorte lesbiske, flyttede til en lille bitte by og kom hele tiden til at skændes over småting. “Hvorfor ligger den her ting nu der?” “Har du flyttet rundt på den?” Måske var det et spøgelse eller noget lignende, der skabte lidt splid? Gyserfilmen kunne altså sagtens finde på også at handle om sorte lesbiske i det landlige USA.

Rees fik stor succes på Sundance med sin film ‘Mudbound’, der fik bragende anmeldelser og derefter blev solgt til Netflix for hele 12.5 million dollars. Det er en dramafilm, der handler om racekonflikter mellem to familier i Mississippi efter anden verdenskrig.

Blum har for nylig haft succes med filmen ‘Get Out’—som vi har en anmeldelse af lige her—og er også kendt for gyserserierne ‘Paranormal Activity’, ‘Insidious’ og ‘The Purge’.