Viaplay

Hæsblæsende spænding i anden sæson af ‘The Machinery’

I ‘The Machinery’ indtager svenske Anastasios Soulis igen rollen som den kriminelle Palle. Ved hans side er kæresten Julie, som spilles af sanger og iværksætter Roshi Hoss. Her kan du se den første teaster til det neglebidende drama.

Neglebidende spænding, action og svære forhold. Det er kodeordene for anden sæson af Viaplays serie ’The Machinery’. Sæsonen starter med, at hovedpersonen Olle Hultén (Kristoffer Joner) afsoner en fængselsdom i Sverige og håber på at blive løsladt for god opførsel. Udsigten til at blive løsladt trues dog af, at Olle bliver anklaget for medvirken til et mord begået af hans ekskone Monika (Emilia Roosmann). Intrigerne skærpes, da Olle og Monikas søn tager sin skoleklasse som gidsel for at få forældrene ud af fængslet. Spørgsmålet er nu, hvor langt Olle er villig til at gå for at redde sig selv og sin familie?

Den første sæson af ’The Machinery’ var et øjeblikkeligt hit og gik rent hjem hos det skandinaviske publikum. Kristoffer Joner (’Mission: Impossible – Fallout’), Hanna Alström (’Ted – for kærlighedens skyld’), Anastasios Soulis (’Gåsmammam’) og Emilia Roosmann (’Knutby’`) er tilbage i fremtrædende roller. 

15. maj er der premiere på ‘The Machinery’.

More Stories
Filmpuls logo
Ny film fra M. Night Shyamalan