Julia Roberts angriber Meryl Streep i ‘Familien’

“Det skulle jo gøres”, fortæller Julia Roberts om optagelserne til ‘Familien’, hvor Hollywoods allerstørste filmdivaer støder sammen i en forrygende fight.

De hører til Hollywoods absolut royale liga – Meryl Streep og Julia Roberts, men de har ikke medvirket i samme film før nu og de er begge nomineret til en Oscar for deres præstation. Streep og Roberts spiller mor og datter i ‘Familien’ baseret på Tracy Letts’ Pulitzervindende teaterstykke ‘August: Osage County’.

Julia Roberts afslørede i et interview med Broadway.com, at kvælningsforsøget på hendes idol var en svær handling men dog ikke så svær, at det var en umulig opgave: ”Hun er den, jeg drømmer om at kvæle!” forklarer en grinende Roberts og fortsætter: ”Jeg elsker Meryl. Det var svært at gøre det og jeg fik dårlig samvittighed.” Og som den professionelle skuespiller, Roberts er, tilføjer hun: ”Men det skulle jo gøres.”

Julia Roberts spiller Barbara, den ældste datter i Westonfamilien, der styres af den cancerramte og pillepoppende matriark, Violet, der spilles af Meryl Streep. Den Oscarvindende mor/datter duo udlever flere skænderier af episke dimensioner på det store lærred og på et afgørende tidspunkt forsøger Barbara at kvæle sin skrantende men også nådesløse mor. Spydighederne leveres i sandhedens navn og familieskeletterne vælter ud af skabet.

’Familien’ (org. titel: August Osage County’) er instrueret af John Wells og den imponerende rolleliste tæller desuden Ewan McGregor, Chris Cooper, Sam Shepard, Juliette Lewis, Benedict Cumberbatch, Julianne Nicholson, Abigail Breslin og Dermot Mulroney.

’Familien’ får dansk biografpremiere torsdag, den 6. februar 2014.