Copyright: Warner Bros. Pictures

Keanu Reeves vender tilbage som Neo – Se den første trailer til ‘The Matrix 4: Resurrections’

De tre første ‘Matrix’-film er en af de mest succesfulde franchises nogensinde, og nu har Warner Bros. delt den første trailer til den fjerde film i rækken. I ‘The Matrix Resurrections’ vender vi tilbage til det velkendte sience-fiction univers hvor Neo og Trinity leder efter sandheden om The Matrix.

Den endelige handling i ‘The Matrix Resurrections’ er endnu uvis. Filmens rolleliste er proppet med stjerner, vi finder blandt andre Yahya Abdul-Mateen II, Jessica Henwick, Christina Ricci, Neil Patrick Harris og Priyanka Chopra Jonas, imens både Jada Pinkett-Smith, Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss alle tre vender tilbage til deres respektive roller.

Filmen er instrueret af tilbagevende Lana Wachowski, der nu er alene i instruktørstolen. De tre tidligere film blev skabt i et samarbejde mellem Lana Wachowski og hendes søster, Lilly Wachowski, som denne gang sidder over.

‘The Matrix Resurrections’ forventes at få dansk premiere den 21 december 2021.