Titel: A Girl Walks Home Alone at Night / Prod. år: 2014
Som filmnørd og genrefan, der har denne skribent set lidt af hvert, men en iransk vampyrfilm… ja, det er en hel ny boldgade! Okay, helt iransk er den selvfølgelig ikke, da det iranske præstestyre aldrig nogensinde ville tillade sådan en film. Nej, filmen er optaget i USA, med iranske skuespillere (eller folk med iransk baggrund), der kun taler farsi, og giver os derfor en fornemmelse af, at vi er i Iran eller i et slags alternativt persisk univers.
Filmen finder sted i en fiktiv spøgelsesagtig industriby, der hedder Bad City, som ligger ude i ingen mands land. Byen lever bestemt op til dens navn, 
da der forefindes suspekte typer i overtal, stoffer og alle mulige former for elendigheder. Det er hér vi møder en ung kvinde, der iført chador (iransk-islamisk klædestykke) nærmest svæver rundt i byen og observerer folk, især de mænd, der ikke behandler kvinder ordentligt og hæderligt. Disse typer får denne unge kvindes blodtørst at mærke, da hun (surprise) er en vampyr, der tager hævn over ”slemme” fyre. Men livet som vampyr kan være meget ensomt, og en dag møder hun en ung fyr, Arash, der selv har sine problemer at kæmpe med. Kemien mellem de to vokser, men kan man i længden have et forhold med en halsfikseret kvinde?
’A Girl Walks Home Alone at Night’ er instrueret af iransk-amerikanske Ana Lily Amirpour. Hun giver os måske en historie, som synes at være meget tynd, men alligevel så er den eminent opsat. For nogle vil filmen være en tempomæssig udfordring, da den virkelig tager sin tid. Men jeg forestiller mig, at hvis man f.eks. kan tolererer det tempo, som vi finder i Nicolas Winding Refn’ film, så burde der ikke være noget problem her. Og ja, faktisk så er instruktøren hér en slags kvindelig version af Nicolas Winding Refn, og det er bestemt ikke dårligt, tværtimod. For ligesom Refn, der giver Amirpour den hele armen på den visuelle side, som virkelig er betagende flot. Filmen er i sort/hvid, men hun formår at blande mange stilarter sammen, og ved siden af løfte hatten til mulige inspirationskilder (idoler).
Der bliver blandet western, horror, noir, teen-romance, tegneserie-stil a la ’Sin City’ op i en herlig gang surdej, som synes at have været instrueret af David Lynch eller Jim Jarmusch. Og jeg kan måske godt forstå, hvis nogle finder dette som en lidt prætentiøs eksperiment, der er rent ”rip off” af andre instruktørers måder at lave film på. Men, jeg var absolut solgt til stanglakrids, for ’A Girl Walks Home Alone at Night’ synes bestemt at være lavet til genre-fans som mig. Skuespillet er godt (dog ikke mesterligt), det persiske univers og sprog er interessant, og så er det derudover en overdådigt visuel oplevelse. Samtidigt, så synes filmen at være en langstrakt langefinger til de gale Ayatollaher. Har man den amerikanske blu-ray, så kan man være så heldig, at få en tegneserie med, som bygger på filmen.
