Deadpool Tim Miller Ryan Reynolds

Marvels mest sarkastiske superhelt får egen spillefilm

Kan du huske ham der Wade Wilson fra ‘X-Men Origins: Wolverine’? Det var ham mutanten, der blev spillet af Ryan Reynolds. Han er også kendt under navnet Deadpool, tidligere skurk, nu mere en slags helt – og en meget populær en af slagsen. Deadpool er en lejemorder kendt for hans provokerende og sarkastiske snak og at bryde den fjerde mur, hvor han tiltaler os læsere.

Mange så frem til Deadpools optræden i ‘X-Men Origins: Wolverine’, men de blev noget skuffet over resultatet. Heldigivs er der godt nyt. 20th Century Fox har nu offentliggjort, at ‘Deadpool’ filmen er klar d. 12. februar 2016.

Tim Miller er tilknyttet som instruktør, og det forventes, at Ryan Reynolds, der selv har været en stor fortaler for at filmen skulle laves, vender tilbage til rollen. Dem der senest har været tilknyttet filmen som manuskriptforfattere er Rhett Reese og Paul Wernick, som begge stod bag ‘Zombieland’.

Deadpool smagsprøve

For noget tid siden lavede Tim Miller en testoptagelse af ‘Deadpool’ for at overbevise studierne om, at konceptet også ville kunne fungere på film. Ryan Reynolds lagde også stemme og krop til scenerne, og det ser da lovende ud! Jeg synes, det vil være fedt at se Ryan Reynolds i rollen igen. Han har den perfekte sarkasme til rollen og han kan også klare sig i de store actionscener.

‘Deadpool’s plads på den amerikanske premiereliste har også betydning for ‘Assassin’s Creed, som er blevet rykket fra august 2015 til engang i 2016 (dog skyldes det eftersigende problemer med manuskriptet). Det betyder også, at ‘Fantastic Four’ rykker fra d. 19. juni 2015 til 7. august, mens ‘Paper Towns’ rykker frem til 19. juni 2015.